Som én, der kender alt til det skemalagte liv, nyder jeg at være sin egen chef. En løbetur midt på dagen, lidt kvalitetstid med min datter efter skole – alt det er stunder, jeg ikke havde med mit gamle lærerjob.
Nogle gange, bedst som livet kører på skinner, sker der noget, som får det hele til at ramle om ørerne på dig. Problemer i dit private eller professionelle liv, måske sygdom hos dig selv eller dine nærmeste. I sådanne øjeblikke bliver du for alvor bevidst om, hvor mange kræfter du har brugt på at holde livet på de skinner, og hvor hårdt du egentlig har spændt buen. Det har en pris.
For mange er det overraskende svært at finde hjælp til at komme igennem krisen. Og for mange er det her jeg kommer ind, nøjagtigt som en kropsterapeut i sin tid tog hånd om min helingsprocess, da jeg selv var stressramt.
Livet som skolelærer
Jeg har undervist i skolen i tyve år og samlet erfaringer over en bred kam, ikke mindst gennem de menneskelige relationer. For mig var det helt klart glæden ved at formidle, altså undervisningen i sig selv og mødet med eleverne, der fik mig til at blive skolelærer i sin tid.
Og så har jeg det sådan, at det stof jeg skal formidle, skal jeg selv brænde for. Det er vigtigt for at bevare glæden.
Men i de tyve år, jeg var lærer, ændrede skolen sig markant. Jeg oplevede mindre fokus på dannelse, mindre reel uddannelse og mindre tid. For en, der så det som sin dybeste opgave at danne unge mennesker, gik udviklingen simpelthen den gale vej, ikke kun i skolen, men i samfundet generelt.
Vores samfund bygger meget på overflade. Det gør det svært for folk at holde overblikket. Vi tror, at overfladen er det ægte. Der er ikke noget i vejen med modernitet og med sociale medier som sådan, men vi skal tilbage og finde os selv.
At være væk hele dagen, og at tilbringe så meget af sin tilværelse på præmisser, der i stigende grad ikke er ens egne, slider på velværet.
Mistrivsel
Gennem min tid i folkeskolen var jeg vidne til mange både kolleger og elever, der ikke trivedes, eller havde balance i deres liv, og det blev kun værre. Der var ydre stress, men mest af alt var der mangel på tid og opmærksomhed omkring at hjælpe børn og unge med at have det godt med sig selv.
Med skolereformen kom der desuden krav om, at al forberedelse skulle foregå på skolen efter arbejde, hvilket gjorde at jeg ikke havde mulighed for at være sammen med min familie om eftermiddagen og forberede sig om aftenen, som var den rytme, jeg trivedes bedst med.
At være væk hele dagen, og at tilbringe så meget af sin tilværelse på præmisser, der i stigende grad ikke er ens egne, slider på velværet.
Alle trådene blev samlet hos Totum
Efter jeg selv oplevede at blive syg af stress, søgte jeg svar og hjælp flere steder. Jeg var i psykologbehandling og lærte her at forstå, hvorfor jeg var stresset. Men jeg fik det ikke bedre, og overvandt ikke problemerne, for det var ikke kun et spørgsmål om at få intellektet i spil.
Efter at have fået stykker af svarene gennem forskellige behandlingsformer, opdagede jeg kropsterapien. Her mærkede jeg for første gang, hvordan det hele blev kombineret til én sammenhængende behandling, hvor jeg både fik krop og psyke på rette spor.
Du ser mange andre behandlingsformer, som er sindssygt gode til at symptombehandle, men ikke kommer ned i den kobling mellem krop og psyke eller i de årsagssammenhænge som kropsterapi gør. Ikke blot den holistiske tilgang er unik, men der er også et andet afgørende aspekt: I modsætning til andre former ligger du ikke bare på briksen og tager imod, du gør selv arbejdet. Det er klienten, der får det til at rykke ved selv at tage skridtet. Det skal komme indefra.
Også som behandler i dag, ser jeg det som min rolle at støtte og guide klienterne, og mærke hvor der er modstand i kroppen. Hvor sidder det, de har lært sig selv om, at de ikke må mærke egne behov, bede om hjælp, vise svaghed, eller sætte grænser? Alle de ting kan man som kropsterapeut løsne op for og hjælpe klienterne med at genindlære nogle nye mønstre.
Det er nødvendigt, at passe på sig selv. Mange af os har en tendens til at “please”, hvis vi overhovedet kan, og det får let en til at halse rundt efter andres behov, indtil man får svært ved at mærke – og handle efter – sine egne.
At forene sine styrker og erfaringer
Det er nødvendigt, at passe på sig selv. Mange af os har en tendens til at “please”, hvis vi overhovedet kan, og det får let en til at halse rundt efter andres behov, indtil man får svært ved at mærke – og handle efter – sine egne.
Det bliver for mange årsag til en slags tilværelse på anden hånd, hvor man mister fornemmelsen for sine egne grænser og derfor alt for ofte lader dem overskride enten i professionelle eller personlige sammenhænge.
Som kropsterapeuter skal vi være bevidste om den påvirkning udefra og hjælpe folk med at stå i sig selv og stå ved dem, de er, uden at undskylde for det. Der er noget paradoksalt i at du for at tage dig ordentligt af andre faktisk er nødt til at tage dig af dig selv først og fremmest.
Det er som i et fly, hvor man altid får instrukser om selv at tage sin iltmaske på først og så derefter hjælpe andre med deres. Hvis man selv får iltmangel og bliver groggy og mister orienteringen, er man ikke til gavn for nogen, og så ender alle med at mangle det, de havde brug for, ikke kun en selv.
Sådan er det også med vores forpligtelse til at holde os selv i balance, at holde på vores grænser om nødvendigt, at stå sikkert på vores ben i en verden med både medvind og modvind. Og det er ingen skam at passe på sig selv, ligesom det ikke er nogen skam at søge hjælp.
Som behandler trækker du på din evne til at være nærværende og lade klienten mærke det nærvær, både gennem berøring og massage, men i høj grad også gennem at stille de gode (nogle gange svære) spørgsmål og at lokalisere smertens ophav i sindet såvel som i kroppen.
Sådan kan kropsterapi hjælpe
Der er ikke to mennesker, der er ens, og derfor skal du som behandler lære at lytte og observere de signaler, du får fra klienten. Som behandler trækker du på din evne til at være nærværende og lade klienten mærke det nærvær, både gennem berøring og massage, men i høj grad også gennem at stille de gode (nogle gange svære) spørgsmål og at lokalisere smertens ophav i sindet såvel som i kroppen.
Noget af det, du gør som behandler, er sammen med klienten at stoppe tiden et øjeblik. Og bare være. Bare mærke. Bare trække vejret ned i kroppen og ikke skulle andet – en utrolig sjældenhed for mange mennesker.
En oplevelse, jeg husker meget klart, er engang, hvor jeg indledningsvis bare holdt hånden på en klients mave i flere minutter, mens vi lavede en åndedrætsøvelse. I den simple handling skete der en hel masse; der blev løst op for spændinger, der kom hul på det, klienten holdt fast på, og som knugede hende.
Sådan er der mange eksempler på, at kropsterapiens teknikker, heriblandt åndedrætsøvelser, sørger for at genoprette klientens kontakt til kroppen og til de følelser, der er lagret i den. Det er for nogle som at bryde en dæmning ned og føle kontakten til sig selv flyde frit igen.
Men uden nærværet og det menneskelige møde går det ikke. Når jeg møder en klient, er jeg meget opmærksom på at kigge på og lytte til mennesket overfor, se hele mennesket, og mærke efter, hvad der skal til for at det menneske kommer videre.
Jeg har brug for at skabe nogle oaser i hverdagen for både mig selv – ligesom jeg gør for mine klienter. Og som en, der kender alt til det skemalagte liv, nyder jeg at være min egen chef.
Livet som kropsterapeut
Livet som professionel behandler giver frihed og personlig tilfredsstillelse. Det kræver også en målrettet indsats både under og efter uddannelsen. Det, der tager mest tid, er PR og branding af klinikken.
Men det gælder om at finde den måde at håndtere forretningen på, som passer bedst til dit temperament. Et vigtigt råd at give videre til dem, der står på tærsklen til at kaste sig ud i livet som Totum-behandler, er at finde sit personlige udtryk.
Jeg holder for eksempel af at skrive tekster til min blog og gøre noget ekstra ud af min hjemmeside. Det er ikke udelukkende for at skaffe klienter, men det er også en rejse, hvor jeg tvinger mig selv til at sætte ord på det, jeg laver.
Jeg har brug for at skabe nogle oaser i hverdagen for både mig selv – ligesom jeg gør for mine klienter. Og som en, der kender alt til det skemalagte liv, nyder jeg at være min egen chef. En løbetur midt på dagen, lidt kvalitetstid med min datter efter skole, mulighed for at dyrke min kreativitet gennem at skrive, udvikle sine ideer og sin forretning — alt det er stunder, jeg ikke ville have haft med mit gamle lærerjob, hvor jeg var væk fra daggry til solnedgang.
