Indhold

DAGBOG FRA UDDANNELSEN: Personlig udvikling

Indhold

Et års rivende personlig udvikling!!

I går afsluttede Hold 14 et års intensiv kropsterapi uddannelse på Totum. Et år med en fantastisk professionel og personlig udvikling hos eleverne. Jeg har fulgt dem hele vejen, og det er så vildt at se, hvordan hver enkelt elev tager form som menneske og behandler.

For mig har det været en kæmpe gave at omsætte og formidle det, jeg selv har lært. Og det har udviklet mig enormt meget. Lige som jeg selv, så har eleverne i forskellig grad og på forskellige tidspunkter mødt sider af sig selv, som er svære at tackle. De gennem kropsterapi uddannelsen mødt de ting, som på mange måder har været gennemgående temaer i livet. Og de har haft mulighed for at arbejde med dem både som behandlere, mennesker og klienter.

Dette gør et 1 års uddannelse også bliver 1 års personlig udvikling.

Det er fascinerende hvordan det at blive en dygtigere behandler går hånd i hånd med en selvudvikling. Jeg kan mærke, at jeg i de 2 år, jeg har beskæftiget mig med kropsterapi har udviklet mig rigtig meget. Personligt og professionelt.

Jeg står stærkere i mig selv, og jeg er blevet bedre til at vælge til og fra. Jeg har styrket min selvindsigt og min fornemmelse og forståelse af andre.

Og så har jeg fået hul i gennem til min naturlige autoritet, efterhånden som jeg har givet mig selv lov til at jeg faktisk gerne må vide noget om noget – og dele ud af det. Det har været fantastisk at opleve, at jo mere jeg tror på mig selv, jo mere kan jeg bidrage med. Det er en proces, hvor jeg begynder at udskifte mange års mindreværd med ligeværd. Det føles enormt styrkende.

Og så glæder jeg mig kanon meget til på torsdag, hvor et nyt hold skal starte på Totum. Jeg kommer til at følge holdet hele vejen, og bidrage alt hvad jeg kan til deres udvikling og nye karrierevej.

TAK FOR ET FANTASTISK ÅR TIL ALLE ELEVER PÅ HOLD 14!

Daniel

Seneste indlæg