behandling af rygsmerter med kropsterapi

 

Forskellige vinkler på behandling af rygsmerter

Behandling af rygsmerter kan foregå på flere måder. En kiropraktor kan lave ledmanipulationer, en massør kan varme muskulaturen op og hjælpe den til at slippe sine spændinger.

I kropsterapi sker behandling af rygsmerter ud fra en mere helhedsorienteret vinkel. Her spiller både krop og psyke sammen, og behandlingen kan indeholde både dybdegående, pulserende massage og ledfrigørelser.

Ønsker du at prøve en kropsterapi behandling mod dine rygsmerter?

Nedenfor har vi listet nogle af de dygtigste Totum Kropsterapeuter. Hvis du søger kropsterapeuter med andre specialer eller fra andre byer, så kan du se alle vores uddannede kropsterapeuter her.

Ronni Vistisen

Ronni Vistisen

Grundlægger af Totum

Ronni er en af de 3 grundlæggere af Totum uddannelsen, og når han ikke selv behandler, så fungerer han som skoleleder for Totum uddannelsen. Ronni’s behandler både på fysiske og psykiske problemer.

Speciale: Angst, stress og kredsløbsproblemer
Adresse: Købmagergade 60, København K

Book en behandling

Marianne Brandt

Marianne Brandt

Totum Kropsterapi Master

Marianne er uddannet coach, Totum Kropsterapeut og cand.scient.idræt. Hun har altid været nysgerrig på kroppens og sindets samspil – på hvad bevægelse og idræt gør for kroppens helbred.

Speciale: Kropsterapi og coaching kombineret
Adresse: Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Book en behandling

Karina Højgaard

Karina Højgaard

Kropsterapeut & Yoga

Karina har i mange år arbejdet professionelt med dans, yoga og kropsterapi. Hendes fokus er forholdet mellem krop og sind – og på at få folk til at opleve det frie flow, der kan skabes i kroppen under og efter en behandling.

Speciale: Smerter og “kroppen som helhed”
Adresse: Birkegade 26, 2000 Nørrebro

Book en behandling

Daniel Bonde

Daniel Bonde

Certificeret Kropsterapeut

Daniel har arbejdet med kroppen i mange år – først sin egen og siden andres. Han er uddannet Totum Kropsterapeut og behandler mange med stress, angst og smerter i hans klinik tæt ved Christianshavns Metrostation.

Speciale: Udbrændthed, smerter og stress
Adresse: Strandgade 6, 1401 København K

Book en behandling

 

Behandling af rygsmerter – det fysiske

Ca. hver fjerde oplever jævnligt at have ondt i ryggen. Smerterne kan skyldes flere ting. Muskelspændinger, ledlåsninger – eller begge dele –  er de hyppigste årsager. Et tungt eller skævt løft, dårlig siddestilling, overbelastning og inaktivitet/dårlig fysisk form er nogle af de ting, der kan gøre ryggen udsat for skader og smerter.

Rygsmerter kan også skyldes diskusprolaps, hvor der opstår en udposning i den beskyttende bruskskive mellem to hvirvler i rygsøjlen. Trykker udposningen på en rygmarvsnerve, kan der opstå smerter og stivhed lokalt, men også i rygmarvsnervens forsyningsområde i f.eks. arme eller ben, hvor føleforstyrrelser eller nedsat muskelfunktion være resultatet.
Kun i meget sjældne tilfælde kan der være tage om alvorlig sygdom.

Rygsøjlen er opbygget af 7 halshvirvler, 12 ryghvirvler og 5 lændehvirvler, samt korsben og haleben. Mellem hvirvlerne i rygsøjlen kan der opstå ledlåsninger som begrænser ryggens bevægelighed. Derudover fordeler et væld af muskler sig ned over ryggen. Nogle er dybe, andre mere overfladiske. Spændinger i disse muskler kan trække ryggen skæv. For nogle så slemt som det er tilfældet ved scoliose. For andre bare nok til at ryggen gør ondt eller får en skade ved et forkert løft.

Behandlingen af rygsmerter tager udgangspunkt i at løsne de spændinger, der skaber smerter samt at finde og udbedre årsagen til problematikken i ryggen. Dette er nemlig ikke altid de samme muskler/led.

I behandlingen bruges pulserende massage, tryk og mobiliserende ledfrigørelser, der genskaber bevægeligheden i ryggen og løsner den spændte muskulatur.

 

Behandling af rygsmerter - Totum elev

 

Behandling af rygsmerter

– organer, meridianer og muskelrelationer

Som nævnt har kropsterapien et helhedsorienteret på behandling af kroppen. Hvert organ i kroppen hører sammen med visse muskler og har desuden en meridianbane(energibane), der løber gennem kroppen.

Og når vi snakker om ryggen, så er der især 2 organer, vi må kigge på. Nyrer og urinblære(herefter blot kaldet blære).

Når blæremeridianen er interessant, er det fordi den løber parallelt på hver side af rygsøjlen, hvor også én af meridianens muskelrelationer ligger. Nyrens meridian løber ikke langs ryggen, men til gengæld har den en muskelrelation i psoas-musklen, som er involveret i rigtig mange lændeproblemer.

Udover at behandle ryggen gennem de muskler, der ligger dér, kan kropsterapeuten også bruge akupressur og meridian- og organmassage. Efter sit forløb på ryggen løber blæremeridianen ned gennem bagsiden af benene og ender på fødderne. Langs hele meridianen findes en række punkter. Det er dem en akupunktør ville sætte en nål i. En kropsterapeut bruger i stedet akupressur, dvs. tryk eller massage i disse punkter. På bagsiden af knæet, midt i knæhasen, findes punktet Blære40, som virker godt på den nedre del af ryggen, mod lændeproblemer og iskiassmerter.

Prøv punktet på sig selv eller på én du kender med lændesmerter.

Sådan gør du:
– Massér punktet i ca. 30 sekunder
– Hold et tryk i ca. 30 sekunder
– Hold en lille pause og gentag så proceduren.

Du kan gøre ovenstående på begge ben.

 

 

 

Behandling af rygsmerter – krop og psyke

Kroppen afspejler psyken – og ryggen er ingen undtagelse. Generelt har ryggen med kontrol at gøre, og således kan mennesker med stort behov for kontrol i livet have store spændinger ryggen. Derudover kan ryggen deles op i øvre-, midter- og nedre ryg, som hver afspejler forskellige tilstande.

Øvre ryg har at gøre med mangel på støtte. Spændinger her kan afspejle en følelse af at være uelsket, mangle støtte eller have svært ved at tage imod kærlighed.

Den midterste del af ryggen afspejler vores skyggesider. En skyggeside kan være det, vi irriteres af hos andre, men som vi egentlig gerne selv ville vise mere af.

Den nederste del af ryggen – lænden – giver ofte problemer ved forskellige variation af grundlæggende usikkerhed. Det kan handle om økonomi, men også om frygten for at miste eller blive svigtet. I lænden viser problematikken omkring kontrol sig også ofte tydeligt, ligesom for store krav om præstation kan føre til spændinger her.

 

Vi håber, at du med denne artikel har lært noget nyt om behandling af rygsmerter og om ryggens meridianer, krop/psyke-sammenhænge og muskelrelationer.