Indhold

Nervus vagus hjælper hjernen med at finde ro

Indhold

Gennem dit åndedræt kan du gå ind og berolige et overaktivt nervesystem – fordi en fri og dyb vejrtrækning påvirker nervus vagus – ‘den vandrende nerve’. Og jo friere du kan trække vejret, jo friere kan du leve dit liv.

Hvad er nervus vagus?

Nervus vagus er én af de i alt 12 kranienerver, der er forbundet direkte til hjernen. Nerven har fået tilnavnet “den vandrende nerve“, fordi den som den længste af de 12 kranienerver har et vidt forgrenet netværk af nervetråde, og fra dens udspring i hjernestammen forgrener den sig til alle vores organer.

Vagus er latin og betyder “vandre” – og på sin rute vandrer denne nerve fra kraniet til hals, tunge, lunger, hjerte og åndedrætsmusklen.

Vagusnerven er den eneste nerve i vores krop, som direkte forbinder hjernen med maven, fordøjelseskanalen, lungerne, hjertet, milten, tarmene, leveren og nyrerne.

Ca. 70 % af nervefibrene i vagusnerven er sensoriske, og de sørger for hele tiden at sende beskeder til hjernen om tilstanden i vores krop. Dette betyder, at nerven kan melde tilbage til hjernen, hvordan diverse organer har det.

De resterende 30 % af nervefibrene er motoriske, og disse hjælper og kontrollerer fordøjelsen.

De 12 kranienerver

Fra hovedet udløber 12 kranienerver, som forbinder hjerne og hjernestammen med hud, muskler, bindevæv, indre organer og ansigtet.

Hver kranienerve indeholder nervetråde, som fører nerveimpulser fra centralnervesystemet ud til muskler og kirtler, eller fra sanserne ind til centralnervesystemet.

De 12 kranienerver omfatter blandt andet lugtenerven, synsnerven, hørenerven og vagusnerven.

Lugtenerven (også kaldet nervus olfactorius) består af 20 små sensoriske nervetråde, der formidler duftindtryk fra næsens lugteceller til vores hjerne.

Synsnerven (nervus opticus) er ligeledes sensorisk og den sender signaler fra nethinden, som er et netværk af sanseceller, til synscortex i hjernen.

Hørenerven (nervus acusticus) leder lyd fra det indre øre til hjerne via nerveimpluser.

Nervus vagus og det parasympatiske nervesystem

Vagusnerven styrer vores parasympatiske nervesystem, som er den del af det autonome nervesystem, der hjælper kroppen med at få hvile og genopbygge sig selv.

Det parasympatiske nervesystem kan blandt andet få kroppen til at sænke hjerteaktivitet, få pulsen i hvile og sænke blodtrykket.

Hvis man stimulerer vagusnerven kan man opnå ro og afspænding i kroppen. Dette gøres ved åndedrætsøvelser med dybe vejrtrækninger, da åndedrættet fungerer som en indre massage. Dertil kommer at stimuli af vagusnerven skaber ro og balance i både krop og nervesystem.

Vagusnerven kan stoppe angstanfald
Vores åndedræt spiller en afgørende rolle i forhold til stresstilstanden i vores krop. Dette skyldes blandt andet, at det dybe åndedræt ned i maven, giver en påvirkning af nervus vagus.

En blød og bevægelig mave sender signal til hjernen om, at der er ro og sikkerhed. En fastlåst mave, hvor vi ikke kan påvirke nervus vagus med åndedrættet, sender besked om, at der er fare på færde – og så udskilles bl.a. stresshormonerne kortisol og adrenalin.

Åndedrættet og nervus vagus

Over 90 procent af vores energi kommer fra vores vejrtrækning, men rigtigt mange af os trækker ikke vejret optimalt blandt andet på grund af spændinger eller dårlige vejrtrækningsvaner. Og derfor oplever flere at være energiforladte – samtidig med at det kan være udfordrende at berolige vagusnerven og dermed sænke kortisol- og adrenalinniveauet i vores krop.

Med en simpel åndedrætsøvelse kan du træne din vejrtrækning:

  • Træk vejret ind gennem næsen, så luften kommer helt ned i bunden af maven.
  • Læg hånden på maven, så du kan mærke, om du får trukket vejret langt nok ned i maven.
  • Slip vejret igen, mens du sukker. Husk at have lyd på din udånding.
  • Når du sukker, frigiver du lettere affaldsstoffer. Hvorimod hvis du puster luften ud, holder du mere igen.
  • Afsæt 5-10 minutter hver dag, hvor træner dit åndedræt. Så vil du opleve et større velvære.

Hvordan påvirker vagusnerven stress?

Vagusnerven er interessant i forbindelse med kropsterapi, fordi den har en vigtig funktion i forhold til f.eks. stress, angst og traumer.

Ifølge Polyvagalteorien, som er fremsat af den amerikanske psykiater, Stephen Porges, og som forsker i selve vagusnerven, består vagusnerven af flere “kredsløb”, som er blevet dannet på forskellige tidspunkter i evolutionen. Således kan de ældste dele af nervus vagus trækkes helt tilbage til før krybdyrsstadiet.

Op gennem evolutionen, og især da pattedyret og sidenhen mennesket kommer til, sker der en ændring.

Ca. 3 procent af vagusnerven bliver myelineret, det vil sige, at den bliver belagt med fedt, som effektiviserer signalerne i nervetrådene. Denne myelinerede gren af vagusnerven har forbindelse til hjertet og bl.a. vores ansigtsudtryk – og den er i Stephen Porges’ teori kendt som en del af den “vagale bremse”.

Denne bremse regulerer og dæmper kamp- og flugtreaktioner, som eksempelvis kan komme i forbindelse med stress. Og dermed fremmer det de indre omstændigheder i kroppen, som sørger for ro, restitution og fordøjelse.

 

Behandling af vagusnerven

Udover behandling og stimulering af vagusnerven via åndedrætsøvelser kan det til tider også være nødvendigt med hjælpe fra en kropsterapeut.
Rent fysiologisk kan vagusnerven blive klemt fx imellem nakkeknoglen og den øverste nakkehvirvel. Dette kan forekomme på grund af overbelastning, uhensigtmæssige arbejdstillinger eller fysisk påført traume såsom piskesmæld eller hjernerystelse.Vagusnerven kan ligeledes komme i klemme omkring rygsøjlen, hvilket kan opstå på grund af kronisk spænd i eller omkring ryg eller nakke. Symptomer på en klemt vagusnerve er blandt andet søvnproblemer, hjertebanken, svimmelhed, reflux, uro i kroppen og tarmproblemer.

En kropsterapeutisk behandling vil kunne afhjælpe disse problemer ved blandt andet at behandle kranie, nakke og ledbånd.

Du kan finde den nærmeste kropsterapeut her

Kropsterapeuter hele landet

Seneste indlæg