Panik angst kan virke overvældende og skræmmende, og det er vigtigt at være opmærksom på tegnene, så man kan søge den rette hjælp. Nogle gange kan det være svært at skelne mellem et almindeligt angstanfald og et panikanfald, men der er specifikke kendetegn, der kan guide os.
Årsager til panik angst
Panikangst kan opstå pludseligt og indebærer en intens frygt eller angst, som kan medføre fysiske symptomer såsom hjertebanken, svedeture, rysten, svimmelhed eller temperatursvingninger. Anfaldene kan være så markante, at man kan føle sig overbevist om, at man vil kollapse eller måske ovenikøbet dø. Man får ofte et desperat behov for at flygte fra den situation, man befinder sig i.
Selvom disse følelser er normale i potentielt farlige situationer – som et indbygget “kamp-eller-flugt”-respons – er reaktionen ved panikanfald ofte ude af proportion med den reelle trussel og kan opstå uden klar årsag. Nogle gange kan de opstå i hverdagssituationer man er nervøs for, som at handle i et supermarked. Anfald af panikangst kan være så ubehagelige, at frygten for at opleve endnu et kan være overvældende.
Blandt almindelige årsager til panikangst kan man finde:
- Kronisk stress
- Lavt selvværd
- En eksisterende psykisk lidelse såsom angst, depression, tvangstanker (OCD) eller posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
- Fobier – mennesker kan opleve panikanfald som en direkte følge af udsættelse for et fobisk objekt eller situation
- Kroniske fysiske sygdomme såsom kræft
- Betydelige livsændringer såsom at miste sit job
- Tab og sorg for eksempel ved dødsfald eller skilsmisse eller andre situationer hvor man mister et menneske der står én nær.
Symptomer på panikangst
Panik angst kan opstå pludseligt og eskalere indenfor få sekunder eller minutter. Disse anfald kan vare omkring 10 til 20 minutter, og man kan føle sig ængstelig i flere timer efter. Under disse anfald kan man opleve en række fysiske og mentale symptomer, der inkluderer rysten eller skælven, svedtendens, kvælningsfornemmelser, hjertebanken, smerter eller trykken for brystet, kvalme, mavepine eller diarré, skiftende temperaturfornemmelser, åndenød, svimmelhed, prikken eller følelsesløshed, ofte i fingrene, samt følelsen af at være adskilt fra virkeligheden eller fra sig selv. Desuden kan der opstå frygt for at blive bedømt, miste selvkontrol eller frygt for at dø. Disse symptomer kan variere i intensitet og kombination fra person til person.
Hvad skal man gøre, når man har panikangst?
Panikanfald er skræmmende og foruroligende, så her er nogle tips til, hvordan du kan håndtere dem:
- Gør klart for dig selv, at det du oplever er et panikanfald. Ved at fortælle dig selv at du oplever et panikanfald, kan du fjerne frygten for at dø og forestående undergang og dermed lindre dine symptomer. Husk dig selv på, at dette er midlertidigt, og det vil gå over.
- Luk dine øjne. Reducér mængden af indtryk ved at lukke dine øjne og fokusere på din vejrtrækning.
- Tag et par dybe vejrtrækninger. Dyb vejrtrækning er en naturlig beroligende øvelse, der får dig til at falde til ro. Ved at kontrollere din vejrtrækning kan du hjælpe med at reducere hyperventilation, hvilket igen vil hjælpe med at mindske andre symptomer.
- Stil spørgsmålstegn ved de negative tanker. Hvis der opstår negative tanker under et anfald, så undersøg dem rationelt for at reducere symptomerne. For eksempel, hvis du tror, du vil dø, så mind dig selv om, at panikanfald ikke dræber mennesker, eller at du har oplevet dette før og overvundet det.
- Brug et fokuseringsobjekt. Find et enkelt objekt at fokusere al din opmærksomhed på under et anfald – det kan være en bestemt bil parkeret på gaden, en bestemt vare på hylden i supermarkedet eller en anden genstand i nærheden af dig. Prøv at fokusere på forskellige aspekter af genstanden og beskriv dem for dig selv; “Det er en blå bil… farven er samme farve som en sommerhimmel, den er ikke særlig stor – den minder mig om en min far og mor havde engang ….” Jo flere detaljer, des bedre. Fokuser al din energi på det.
En anden ret effektiv måde at bremse panik anfaldet på er ved at bruge 3-3-3 teknikken, som er virkelig god til at hjælpe med at flytte fokus, og genvinde kontrollen i situationen hvor angst anfaldet er ved at tage magten.
Hvad er forskellen på angstanfald og panikanfald?
Selvom angstanfald og panikangst begge involverer angst, er de ikke det samme. Angstanfald er ofte knyttet til en specifik kilde til bekymring eller frygt og er som regel mindre intense. Panikanfald opstår pludseligt og uden en åbenlys udløser, med en overvældende følelse af angst, der kan være lammende.
Kan man komme af med panikangst?
Med den rette behandling og støtte kan man lære at håndtere og i mange tilfælde reducere hyppigheden og intensiteten af panik angst. Behandlingen kan variere fra person til person, men omfatter ofte en kombination af terapi, selv-hjælpsteknikker og i nogle tilfælde medicin. Det vigtigste er at tage det første skridt og søge hjælp.
Behandling af panik angst
Behandling hjælper langt de fleste med panikangst. Når man kommer i behandling, kan panikanfaldene helt høre op, eller symptomerne bliver mindre ubehagelige og er sjældnere. Behandling af panik angst tager nogle gange uger, før den virker, og andre gange flere måneder. Behandlingen omfatter almindeligvis en eller flere tilgange:
Kognitiv terapi har bl.a. som mål at ændre på måden, man opfatter anfaldene. Kognitiv terapi er effektivt, og der er videnskabelig forskning som dokumenterer dette. Det virker lidt langsommere end medicinen.
Medicinsk behandling består først og fremmest af antidepressiv medicin. Denne type medicin har nemlig også en effekt på symptomerne ved angst.
Man anvender også andre former for terapi, hvor mange er baseret på den kognitive adfærdsterapi, som eksempler kan nævnes ACT (acceptance and commitment therapy), mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT) og metakognitiv terapi.
Du kan læse meget mere om hvilke behandlingsformer der oftest bruges i forhold til angstlidelser her
Kropsterapi er et effektiv værktøj i behandling af panikangst – som supplement eller alene. Med kropsterapi kan man balancere nervesystemet, og du kan lære at få kontrol over din vejrtrækning, din frygt og de fysiske angstsymptomer, der måtte være. Dermed lærer du at rumme den kropslige fornemmelse af angsten og at være i selve angstfølelsen, uden at prøve at flygte fra den. Og det er en ægte “supermands-kraft”, for når du efterhånden slipper angsten for angsten, får du overskud til at arbejde med den, at håndtere den, og dermed formindskes den mangt angsten har over dig.
Find en kropsterapeut nær dig her
