Social angst, også kendt som social fobi, er en tilstand, der berører mange mennesker – faktisk mellem 3 og 7% af den danske befolkning- og denne fobi kan påvirke vores evne til at fungere i hverdagens sociale situationer. Social angst er kendetegnet ved en stærk frygt for, hvordan vi bliver opfattet af andre, en angst for at blive kritisk bedømt og en altoverskyggende bekymring for at opføre os pinligt eller upassende foran andre. For nogle af os kan disse følelser være så overvældende, at det hæmmer vores evne til at deltage i sociale aktiviteter, hvilket kan lede til at vi bliver ensomme og isolerede.
Vores forståelse af social angst er vokset de seneste år, og det er nu den generelle opfattelse, at selvom en vis grad af generthed eller ubehag i sociale situationer er normalt, så kræver det opmærksomhed og behandling, hvis vi udvikler egentlig angst, som begrænser os i vores sociale liv.
Det er vigtigt for os at forstå, at social angst ikke bare er et spørgsmål om at være genert. Det er en anerkendt angstlidelse, som kan have store konsekvenser for vores livskvalitet.
Symptomer på social angst
Social angst kan dybt påvirke en persons evne til at socialisere og kommunikere med andre mennesker. For dem, der lider af fuldt udviklet social angstlidelse, hvilket i løbet af et givet år inkluderer op til syv procent af den voksne befolkning, kan symptomerne på social angst være overvældende, invaliderende og ude af kontrol.
Symptomerne på social angst kan inkludere at vi:
- Bekymrer os om hverdagsaktiviteter, såsom at møde fremmede, starte samtaler, tale i telefon, arbejde eller handle
- Undgår eller bekymrer os meget om sociale aktiviteter, såsom middage eller cafebesøg med andre og større fester
- Bekymrer os for at gøre noget, vi synes er pinligt, såsom at rødme, svede eller virke usikker eller ikke dygtig eller klog nok
- Finder det svært at gøre ting, når andre ser på – vi kan føle, at vi bliver iagttaget og bedømt hele tiden
- Frygter at blive kritiseret, undgår øjenkontakt eller har lavt selvværd
- Ofte får symptomer som kvalme, sveden, rysten eller en bankende hjertebanken i sociale situationer
- Får panikanfald, hvor vi har en overvældende følelse af frygt og angst
Hvilke situationer kan fremkalde social angst
Mennesker, der lider af social angst, oplever ikke symptomerne i alle sociale situationer. Når de er sammen med mennesker, de kender godt eller er sikre på, de kan stole på – kærester, ægtefæller, forældre, søskende, børn, bedsteforældre, tætte venner, gode kolleger o.s.v. – viser de måske slet ingen tegn på social angst. Og hvis de bliver bedt om at tale offentligt om emner, hvor de har ekspertise og føler sig sikre, kan de ofte gøre det uden at blive lammede af angst.
Mange andre situationer kan forårsage stor ubehag og angst, selvom de måske ikke virker truende for de fleste mennesker. Nogle typiske udløsere for social angstlidelse omfatter mødet med nye mennesker, dating, fester (især når man deltager alene), store familiesammenkomster, hvor ikke alle er bekendte, uventede forsøg på at indlede samtaler af andre på offentlige steder (f.eks. stå i kø i banken eller dagligvarebutikken), blive set på, mens man udfører en ny eller ukendt opgave, blive bedt om at tale foran en forsamling, og at tale i telefon, især med fremmede.
De fleste mennesker med social angstlidelse har tre eller fire situationer, der forårsager overvældende angstreaktioner, og de vil gå langt for at undgå disse situationer, hvis de overhovedet kan. Andre sociale situationer kan producere mere moderate angstsymptomer, men selv de er ubehagelige og gør livet sværere, end det burde være.
Årsager til social angst
Man forsøger stadig at finde årsagen til social angst. Mange dele af din hjerne er involveret i frygt og angst, så social angst er en kompleks lidelse at studere. Personer med en eller begge forældre, der har lidt af social angstlidelse, har 30-40 procent større sandsynlighed for selv at udvikle tilstanden. Det er dog umuligt at vide, hvor meget af forældre-barn forbindelsen til social angst der skyldes genetik, og hvor meget der skyldes opdræt, som naturligt påvirkes af tilstedeværelsen af lidelsen.
Gener:
Nyere forskning i specifikke genetiske markører for social angst har fokuseret på ændringer i et gen kaldet SLCGA4, som er involveret i transporten af neurotransmitteren serotonin, der kan hjælpe med at berolige vores nerver og stabilisere humøret. Både underskud og overskud af serotonin er blevet knyttet til symptomer på social angst, og mennesker med social angst (og muligvis andre angstlidelser) har svært ved at opretholde en stabil produktion af serotonin
Fejl i funktionen af genet SLCGA4 ser ud til at være forbundet med dette problem, og disse fejlbehæftede gener kan blive videregivet fra forældre til børn.
Opvækst:
Omfattende forskning har bekræftet en forbindelse mellem negative opdragelsesstile og angstlidelser, herunder social angstlidelse.
Når forældre er overkontrollerende, hurtige til at kritisere, tilbageholdende med at vise kærlighed eller overdrevent bekymrede for andres meninger, kan et barns selvopfattelse og indtryk af verden blive formet af ord og handlinger forbundet med de samme træk. Børn og unge kan blive mere bange og mindre tillidsfulde over for andre mennesker, når de vokser op i sådan et miljø, og deres selvværd og selvtillid kan også blive negativt påvirket. Som oftest er forældrene slet ikke opmærksomme på, at deres tilgang er uhensigtsmæssig, men desværre kan deres fokus på det negative utilsigtet skabe problemer for deres børn senere i livet.
Behandlingsstrategier for social angst
Når vi står over for social angst, er det vigtigt at vide, at der er effektive måder at håndtere denne tilstand på. Behandlingsstrategierne kan tilpasses individuelt, og de omfatter ofte psykoterapi, medicinsk behandling og praktiske selvhjælpsmetoder.
Din læge eller psykiater kan anbefale kognitiv adfærdsterapi (KAT), som er en af de mest effektive former for psykoterapi til social angst. Under KAT lærer vi at genkende og ændre de negative tankemønstre og adfærd, der forstærker angsten. Teknikker såsom eksponeringsterapi, hvor man gradvist udsættes for frygtindgydende situationer, kan også være hjælpsomme.
I nogle tilfælde kan vi have brug for medicinsk behandling, som kan omfatte antidepressiver. Din læge kan vurdere, om dette er en passende behandlingsmulighed for dig.
Du kan læse meget mere om behandling af angst her
Selvhjælp til dig der lider af social angst
Ud over professionel behandling er der også ting vi selv kan gøre:
Lær din sociale angst at kende.
Et vigtigt første skridt i at lære at håndtere social angst indebærer en bedre forståelse af din sociale angst. Mennesker med social angstlidelse har tendens til at frygte forskellige typer sociale situationer (f.eks. at tale med kolleger, tale til et møde, gå til fester osv.) og for at opleve forskellige fysiske symptomer på angst (f.eks. rødmen, sveden, øget hjertefrekvens osv.). Men alle mennesker er forskellige, og jo bedre du forstår lige netop dine reaktioner og trigger-situationer, des bedre kan du arbejde med din angst. Det kan hjælpe at skrive disse ting ned. Det er meget lettere at håndtere din angst, når du har en bedre forståelse af den! Tip: Det kan være en hjælp at lave en tabel med tre kolonner – dato, situation og angstsymptomer. Brug denne tabel til at spore de sociale situationer, der får dig til at føle angst, og hvad du oplever i disse situationer.
Lær at slappe af.
At føle angst kan være meget ubehageligt. Ved at lære at slappe af kan du “skrue ned for volumen” på de fysiske symptomer på angst, hvilket kan gøre det lidt lettere at møde sociale situationer. To strategier, der kan være særligt nyttige, er:
Rolig vejrtrækning: Dette er en strategi, du kan bruge til at berolige dig hurtigt. Vi har tendens til at trække vejret hurtigere, når vi er ængstelige. Dette kan få os til at føle os svimle og svimle, hvilket kan få os til at føle os endnu mere ængstelige. Rolig vejrtrækning indebærer at tage langsomme, regelmæssige indåndinger gennem næsen. Det er dog vigtigt at forstå, at målet med rolig vejrtrækning ikke er at eliminere angst fuldstændigt (fordi angst ikke er farligt, og det er normalt at føle angst fra tid til anden), men at gøre det lidt lettere at “udholde” følelserne i sociale situationer.
Muskelafslapning: En anden nyttig strategi indebærer at lære at slappe af i din krop. Dette indebærer at spænde forskellige muskler og derefter slappe HELT af i dem. Denne teknik kan hjælpe med at mindske den samlede spænding og dit stressniveau, som jo ikke hjælper dig i situationen.
Tænk realistisk
Personer med social angst har ofte negative tanker om sig selv og om, hvad der vil ske i sociale situationer. Nogle almindelige eksempler inkluderer tanker som: “Ingen vil kunne lide mig!”, “Jeg vil sige noget dumt.”, “Jeg vil gøre noget tåbeligt, og andre vil grine!”, “Jeg vil ikke vide, hvad jeg skal sige.”, “Jeg er ikke så klog/attraktiv som andre mennesker.”, “Ingen vil tale med mig.”, “Jeg vil få angst, og andre vil lægge mærke til det.”, “Andre vil synes, jeg er kedelig.”, og “Jeg vil lave en fejl, og andre vil synes, jeg er dum.” Disse negative tanker kan forstærke følelsen af angst og gøre det svært at håndtere sociale situationer.
Hvis du tror, at sociale situationer er truende eller farlige, er du mere tilbøjelig til at føle angst. Det er dog vigtigt at forstå, at dine tanker kun er gætterier om, hvad der vil ske, ikke faktiske kendsgerninger. Folk der lider af social angst har tendens til at overvurdere graden af fare i sociale situationer, derfor er udvikling af mere realistiske tænkningsmønstre et vigtigt skridt i at håndtere din angst.
Kropsterapi i behandling af social angst
Kropsbevidsthed er evnen til at være opmærksom på og forstå ens egne kropsfornemmelser, følelser og reaktioner. At søge behandling hos en kropsterapeut kan være en gavnlig vej til at forbedre denne bevidsthed, hvilket i høj grad påvirker, hvordan man håndterer angst:
Angsthåndtering: Ved at udvikle kropsbevidsthed kan du opdage mere effektive strategier til at håndtere angst. Når du er forbundet med din krops fornemmelser, bliver det lettere at identificere metoder, der kan hjælpe med at berolige dig selv. Dette kan omfatte teknikker såsom dyb vejrtrækning, meditation, yoga eller andre afslapningsmetoder.
Emotionel regulering: En stærk kropsbevidsthed kan også forbedre evnen til at regulere følelser i stressende situationer. Ved at være mere opmærksom på kroppens reaktioner bliver det muligt at arbejde med at ændre negative tankemønstre og følelsesmæssige reaktioner.
Du kan finde en kropsterapeut i nærheden af dig her
