Indhold

Stress på arbejdspladsen – hvorfor bliver man stresset, og hvornår skal man sygemeldes?

Stress på arbejdspladsen

Indhold

Stress på jobbet- mere almindeligt end du tror

Stress på arbejdspladsen er desværre utroligt almindeligt. Og ifølge Stressforeningen, bliver der hver dag sygemeldt 35.000 personer på grund af psykisk dårligt arbejdsmiljø – hvilket både dækker over stress på arbejdspladsen, udbrændthed, depression m.v. Det kan have dybtgående konsekvenser for både vores fysiske og psykiske velbefindende. Vi oplever ofte stress, når arbejdspres og forventninger overstiger vores evne til at håndtere dem. Dette kan føre til en lang række af både fysiske og psykiske problemer.

At identificere årsagerne til stress er lige så vigtigt som at håndtere konsekvenserne. Årsagerne kan være mange og varierer fra person til person. Nogle af os bliver måske stressede over for store arbejdsbyrder, mens andre måske kæmper med  konflikter eller føler mangel på kontrol over vores arbejdsopgaver.

Årsager til stress på arbejdspladsen

Stress på arbejdspladsen skyldes ofte en kombination af høje krav, konstante forandringer og udfordringer, samt udfordringer i vores relationer med kolleger:

Krav og forventninger
Vi møder ofte en række krav på jobbet, som kan inkludere stramme deadlines og høje performance forventninger. Når arbejdsmængden overstiger vores kapacitet og vi føler, at vi ikke kan indfri forventningerne, kan det føre til en følelse af belastning.

  • Stramme deadlines
  • Høje forventninger til effektivitet

Forandringer og udfordringer
Arbejdslivet er fyldt med konstante forandringer, hvad enten det drejer sig om nye arbejdsprocesser, teknologier eller organisatoriske omstruktureringer. Disse forandringer kan være udfordrende at navigere i og kan bidrage til at øge vores stressniveau.

  • Implementering af nye teknologier
  • Organisatoriske omstruktureringer

Relationer
Vores interaktioner med kolleger, ledere og klienter kan også være en kilde til stress. Konflikter eller mobning på arbejdspladsen medfører ikke blot følelsemæssig belastning, men kan også gøre det svært at udføre vores arbejde effektivt.

  • Konflikter med kolleger eller ledere
  • Mobning på arbejdspladsen

Sygemelding på grund af stress

At blive sygemeldt med stress kræver først og fremmest at du bliver opmærksom på at du ER stresset! At du prøver at tage en helt ærligt “rundtur” i dig selv og din dagligdag, så du kan få et overblik over hvordan du egentlig har det.
Her kan online tests faktisk være en god hjælp – ikke mindst fordi du er nødt til at stoppe op og overveje hvordan du har det – i alt fald så længe det tager at udfylde testen. Men den kan også give dig et fingerpeg om hvor du du befinder dig på stress-skalaen, og om det er tid at søge hjælp.

Tegn på, at du muligvis skal sygemeldes:

  • Du har svært ved at huske basale ting og bevare overblikket over dine arbejdsopgaver
  • Du har angst eller voldsom fysisk uro
  • Du får det fysisk dårligt på din arbejdsplads
  • Du har mistet evnen til at slappe af i kroppen og har konstant tankemylder
  • Du kan ikke sove om natten

Hvor lang tid skal man være sygemeldt med stress?

Når det kommer til stress, er der ikke nogen fast regel for, hvor lang tid man skal være sygemeldt. Det afhænger af individuelle faktorer som sværhedsgraden af stress, ens evne til at håndtere stress og ens arbejdssituation. Det vigtigste er at lytte til kroppen og give sig selv den tid, der er nødvendig for at komme sig. For nogle kan det være et par uger med hvile, mens det for andre kan tage længere tid og kræve behandling. 

Hjælp en kollega

Men hvordan spotte man så stress på arbejdspladsen? Hvis du lærer de almindelige symptomer på stress at kende, kan du bremse stressen – både hos dig selv eller hos en kollega.

Vær opmærksom på disse tegn:

  • Ændret humør (mere træt, ked af det, stille)
  • Ændret adfærd (mere hektisk, højrøstet, utålmodig)
  • Arbejder hele tiden, begår flere fejl, bruger mange kræfter på opgaver
  • Glemmer aftaler, møder eller vigtige papirer gentagne gange
  • Springer spisepausen over

Seneste indlæg