Indhold

De svære ting i livet

Vi må ikke lægge låg på de svære ting i livet

Indhold

Fie Wilkie har oplevet traumer, sygdom, sorg og flere omgange af stress, alt imens hun pligtopfyldende passede sit arbejde. Til sidst tog hun springet og valgte en helt ny vej i livet. Hun uddannede sig til kropsterapeut, og med hendes egne ord, er alt faldet på plads.

Karen-Sofie Wilkie kørte bare derud af med sit arbejde som distriktschef i en detailkæde. Ikke engang da både sygdom, traume og stress ramte hendes krop, kunne det få hende til at sætte farten ned.  “Jeg er ekstremt ambitiøs og ærekær. Jeg vil gøre det bedste – ikke kun 100 procent, men jeg dobler den lige op. Jeg var på hele tiden. Hvis ikke jeg var fysisk på, så var jeg det mentalt. Til sidst var blev jeg virkelig straffet af både mine børn og af min omgangskreds, fordi jeg ikke var nærværende. For mig var det arbejdet, der spillede den vigtigste rolle. De betalte min løn, så selvfølgelig skulle de have min tid – og mere til,” fortæller hun. 

Læs også: Kan vi overhovedet rumme stress og angst?

I årevis kørte hun i den hastighed, og langsomt begyndte en tanke om et andet liv med et andet arbejde at spire i hende. Til sidst nåede hun et punkt, hvor det stod klart, at hun ikke kunne fortsætte på den måde.  

“Man skal jo møde op på arbejdet” 

Karen-Sofie Wilkie har altid været arbejdsom og ambitiøs. Og hendes ambitioner lod sig ikke påvirke af hverken barsel, sygdomsforløb eller stress.  “Da jeg kom tilbage fra mine to barsler i træk, havde jeg fornemmelsen af, at hun havde jeg været væk, så nu var der noget, jeg skulle bevise. Nu havde jeg brugt nok tid på min familie.” 

Kort tid efter skete der en masse i hendes liv. Hun blev diagnosticeret med en sjælden sygdom, som krævede meget af hendes tid og overskud. Hun lå syg hver anden uge og brugte meget tid og mange kræfter på de bekymringer, der følger med det at have en sygdom.

Samtidigt oplevede hun et traume, da hendes søn blev alvorligt forbrændt, og de måtte indlægges sammen.  “Alt det hjalp bestemt heller ikke på, at min krop var belastet, og jeg var mentalt presset. Men jeg opretholdt stadig mit arbejde. Jeg mødte stadig op, fordi det skulle man jo.” 

Drømmen om at blive selvstændig 

Snart meldte stressen sin ankomst hos Karen-Sofie Wilkie.  “Da jeg fik den første snert af stress, følte jeg, at jeg skyldte arbejdet, fordi nu havde jeg jo været væk. Nu skulle jeg bevise endnu mere. Og det gjorde, at stressen kom tilbage med 110 kilometer i timen.” 

Det var først, da hendes far for to år siden blev ramt af terminal kræft, at hun satte farten ned.  “Jeg valgte at søge om plejeorlov for at hjælpe ham og min mor, fordi han skulle plejes derhjemme. Jeg fik lavet en aftale med mit job om, at det var bedre, at vi afsluttede, så jeg ikke skulle tilbage. Og det havde jeg det rigtig fint med. Det gav mig en ro.” 

Læs også: Vi er skabt til at være selvstændige

Dermed stod hun bare tilbage med spørgsmålet om, hvilken vej i livet hun så skulle. En helt almindelig aften lå hun på sofaen med telefonen og scrollede på Facebook. Der så hun et opslag fra Totum – Skolen for Kropsterapi.  “Det der fangede mig, det var ikke som sådan kropsterapi. Det var dét med at blive selvstændig på et år. Det var for mig målbart, og tanken om at være min egen herre, tiltalte mig.” 

Langt mere end et håndværk

Karen-Sofie Wilkies bror var håndværkeren, og hun var den med det gode hoved. Derfor var det noget af en oplevelse for hende at skulle til at lære et håndværk og arbejde med hænderne i stedet for hovedet.  “Jeg havde aldrig nogensinde arbejdet med hænderne på den måde før. Det var så kejtet. Og vanvittigt grænseoverskridende. Men da vi først kom i gang med selve undervisningen og teknikkerne, så faldt der en tiøre. Det var faktisk meget naturligt for mig.”

Læs også: Nyuddannet kropsterapeut: Jeg har fundet ned i de sko, der passer til mig

I marts 2018 blev hun færdiguddannet som kropsterapeut. I dag har hun sin egen klinik i Farum, hvor hun behandler. Og det er langt fra kun et håndværk, hun har fået med fra sin uddannelse. 

“Hvis ikke jeg havde taget uddannelsen hos Totum, så var jeg ikke kommet igennem min fars sygdomsforløb på samme måde. Jeg fik en forståelse af, hvorfor kroppen reagerer, som den gør i sorgperioder. Jeg lærte at være rolig og til stede. Og det traume, jeg havde med min søn, da han blev forbrændt, det havde jeg fortrængt. Da jeg gik på skolen og fik behandlinger, så blev det bearbejdet rigtig meget. Det var det ikke blevet, hvis ikke jeg havde taget uddannelsen.”

“Der må ikke lægges låg på de svære ting i livet” 

I dag udlever Karen-Sofie Wilkie, den drøm hun havde, da hun stod og ikke vidste, hvilken vej i livet, hun skulle vælge. 

“Jeg har fået et andet liv. Alt det jeg manglede, og alt det, der har været uvist… Uroen omkring, at jeg skulle noget andet i mit liv, men ikke vidste hvad… Alt det er faldet på plads. Jeg får at vide af min familie, at jeg er blevet en helt anden person. Jeg er gladere, mere positiv, nærværende og afslappet.

Jeg har en god dag hver dag,” siger hun og fortsætter:  “Den drøm jeg havde, den er her nu. Og hvis jeg skal drømme videre, så synes jeg, at det er sjovt at fortælle andre om min historie – at fortælle om det med at turde tage en anden retning i livet, og at det ikke behøves at være slemt.” 

Læs også: Kropsterapeut i Sverige: Det er det bedste valg, jeg nogensinde har truffet

Men det er ikke det eneste, hun gerne vil dele ud af.  “Jeg vil rigtig gerne videregive mine refleksioner om de oplevelser, jeg har haft med min søn, min stress og det at få en sygdom. Jeg kan reflektere over nu, hvor mange signaler min krop har haft, og hvad jeg har undertrykt.

Der er en årsag til, at kroppen gør og siger, som den gør. Selv om det kan være sindssygt svært i perioder, så må der bare ikke lægges låg på tingene, fordi så kulminerer det til sidst. Det kan ikke siges tydeligt nok.” 

Seneste indlæg