Indhold

Har du spændinger i halsen?

Indhold

Spændinger i halsen kan være yderst smertefulde og kan kræve afspænding af halsmusklen. Men vidste du, at bl.a. spændinger i nakken kan være tegn på en indre konflikt?

Du kender det sikkert godt. Du bruger 37 timer om ugen på en arbejdsplads med forkert indstillede arbejdsborde, stillesiddende og monotont arbejde foran en computerskærm – og oplever dertilhørende spændinger i nakken.

Folk, som arbejder mange timer hver dag foran en computerskærm, har ofte en tendens til at få spændinger i halsen og nakkemuskulaturen, da det stillesiddende arbejde gør, at led og muskler omkring hals og nakke bliver anspændte og derved belastede.

Hvorfor får man spændinger i hals og nakke?

Når man oplever spændinger i halsen eller spændinger i nakken, er det oftest meget smertefuldt. Og smerten skal ses som kroppens måde at fortælle os, at noget er galt. Vores nakke og hals er nemlig følsomme områder, og når der opstår smerter eller spændinger i hals og nakke, bør vi stoppe op, og se på, om vi skal passe bedre på os selv.

Spændinger i nakken kan bl.a. være forbundet med, hvor din computerskærm er placeret foran dig på skrivebordet. Hvis du falder sammen i ryggen, mens du sidder ved computerbordet, og har hovedet placeret fremme foran kroppen, så udsætter du dine nakkemuskler for et kontant spænd – idet de jo skal ”spænde op”, for at du ikke taber hovedet.

Hvis du til gengæld sidder og må bøje hovedet lidt bagover for at kunne se skærmen, bliver du nødt til at knække dine nakkeknogler en smule, hvilket ligeledes er en arbejdsstilling, som kan give spændinger i nakken og til tider også spændinger i halsen.

De psykologiske årsager til spændinger i hals og nakke

Det er dog ikke kun dårlige arbejdsstillinger, som kan udløse spændinger i hals og nakke. Stress og travlhed kan også spille en rolle, når det kommer til nakkespændinger og halsspændinger.

Fx kan spændinger i halsen tyde på en grundlæggende angst for livet. Halsspændinger kan være et tegn på, at vi ubevidst prøver at ”kvæle” vores sande følelser og holdninger, så de ikke kommer til udtryk.

Hals og nakke er i det hele taget en slags bro mellem krop og hoved. Derfor kan en konflikt mellem tanker, følelser og handlinger vise sig som spændinger i halsen eller spændinger i nakken. For at bevare kontrollen over sine følelser, klemmer vi dem af, inden de kommer til udtryk.

Nogle gange kan spændinger også give en fornemmelse af at have en klump i halsen, som mange oplever når de er stressede. Læs mere om dette her.

Hvis du er i tvivl, om du har spændinger i nakken eller spændinger i halsen, kan du prøve at tjekke den store halsmuskel sternocleidomastoideus, som sidder på siden af din hals (se billede). Hvis halsmusklen føles blød og afspændt, er det et tegn på, at du er i balance med dit eget udtryk. Føles musklen derimod anspændt og øm, kan det være et tegn på, at du undertrykker, hvem du er, og hvad du føler.

Skærmbillede-2017-01-29-kl.-11.26.24.png (211×250)

Spændte halsmuskler hænger sammen med åndedrættet

Hvis man vil have løsnet op for halsspændinger og opleve afspænding af hals og nakke, er det vigtigt også at have fokus på sit åndedræt. Det er nemlig igennem åndedrættet, at man kan åbne kroppen, sætte bevægelse i fastlåst væv og hjælpe med at slippe det, vi holder fast på – både fysisk og psykisk.

Afspænding af halsmuskler er vigtigt. Hvis man spænder i halsen på udåndingen, får man ikke den der ”ahhh-fornemmelse”, som skaber ro i kroppen. Faktisk kan vi påvirke vores parasympatiske nervesystem (som har med restitution, genopbygning og hvile at gøre) på en meget effektiv måde gennem et aktivt åndedræt.

Afspænding af hals og nakke med åndedrætsøvelser

Afspænding af hals og nakke kan foretages ved hjælpe af åndedrætsøvelser – og her kan du selv gøre noget. Med dybe vejrtrækninger, som kommer helt ned i maven, og med en sukkende udånding via munden, kan du afspænde ikke blot din hals og nakke – men også resten af kroppen.

  1. Stil dig ret op og ned med benene placeret med hoftebredde afstand fra hinanden. Arme og skuldre afslappede.
  2. Træk vejret ind gennem næsen og få luften så langt ned i maven som muligt. Læg eventuelt dine hænder på maven lige under navlen og mærk, at maven udvider sig, idet du trækker vejret ind.
  3. På udåndingen skal du lade underkæben være afslappet. Giv slip på luften ved at give et suk. Når du sukker, frigiver du bedre affaldsstoffer – og åndedrættet bliver på den måde mere effektivt.
  4. Forsæt med at trække vejret ind gennem næsen og ud af munden i tre minutter. Og mærk derpå efter, om din hals og nakke føles mere afspændt.

Få løsnet dine hals- og kæbespændinger

I forbindelse med spændinger i nakken og spændinger i halsen kan man også opleve kæbespændinger. Og ligesom afspænding af halsmuskler kan lindres, kan kæberne hjælpes med kæbemassage – hvis spændingerne ikke er for udtalte. Du kan læse mere om, hvordan kæbespændinger påvirker dit liv her.

Har du spændinger i halsen? Få hjælp her!

Hvis du oplever, at ovenstående øvelse ikke har den ønskede effekt på dine spændinger i halsen, eller døjer du stadig med spændinger i nakken, kan du få hjælp af en af vores dygtige Totum kropsterapeuter til at få løsnet dine hals- og kæbespændinger.

 

Find en behandler nær dig

Totum Kropsterapeuter – hele landet

Seneste indlæg