I dag lever over en million danskere med at have ondt i ryggen, nakken, hovedet eller et andet sted i kroppen, og antallet er steget de seneste tyve år. Smerter er grus i maskineriet, ikke bare for den der har ondt, men også for samfundet; omtrent hver femte der bliver hjemme fra arbejde, gør det på grund af smerter (før corona, naturligvis).
Smerte er hjernens tolkning af det der sker i og med kroppen. Det er altså hjernen, ikke kroppen, der afgør, om noget gør ondt.
Når smerte er et spørgsmål om hjernens tolkning, er det også individuelt hvad der gør ondt. Smertens budskab er dog det samme altid, nemlig ”Det her er farligt!” Og derfor intensivere længerevarende frygt, angst og stress vores smerter. Det er klart, for selvfølgelig er et stresset nervesystem mere tilbøjelig til at tolke noget som farligt. Og smerten kommer som sagt, når noget opleves som farligt.
Men så farligt er det jo ikke at være til i dagens Danmark. Hvordan får vi vores krop og hjerne til at forstå det?
Smertefri med kropsterapi?
Vi har talt om smerte med Totum kropsterapeut Anne Madsen, og blandt andet hørt hvad hun gør, når folk kommer til hende med smerter, som de har gået rundt med i årevis.
Først og fremmest, hvorfor tror du, at så mange af os går rundt og har ondt?
Jeg tror det er en gammel ting det med, at vi må leve med at det gør lidt ondt, fordi lægen siger, at han ikke kan gøre noget ved det. Vi går måske ikke engang til lægen med det, fordi vi ikke mener at vi kan være bekendt at spilde lægens tid.
Vi er for dårlige til selv at tage ansvar og sige ’Det kan ikke være rigtigt, at det skal gøre ondt. Det må jeg kunne gøre noget ved!’.
Der er nok også mange af os der tænker, at det kræver en masse genoptræning at komme sig, og det orker man ikke. Mange har nok oplevet at gå til lægen og blive sendt til en fysioterapeut, som næsten ikke rører ved én, men giver en masse øvelser med hjem, som gør ondt at lave. Sandsynligvis fordi man ikke er blevet oplært nok i at lave øvelserne rigtigt.
Hvordan behandler du så smerter hos dem, der kommer til dig?
Ofte skal jeg bare pulsere og skabe bevægelighed og gennemstrømning i området, så de kan bevæge det igen, så går smerten tit væk. Kropsterapi er fantastisk til at løsne og sætte flow i kroppen, fordi vi har så mange greb til det. Det virker på mange ting. Jeg har endda haft flere på briksen med gigt. De starter med at sige, ’men det kan du jo ikke gøre noget ved’. Og det er rigtigt, at jeg ikke kan fjerne gigten, men jeg kan godt løsne og skabe gennemstrømning og fjerne noget af smerten.
Jeg havde en med en hævet langefinger, der gjorde så ondt, at hun ikke engang kunne holde om et glas. ’Pas på min finger!’ sagde hun. Men bare det at jeg turde røre den, hjalp på smerten. Så satte jeg mig til rette og masserede den, mens vi snakkede og så pludselig kunne jeg mærke at den gav sig. I dag er hun jo overbevist om, at jeg næsten kan afhjælpe alt.
Men når der kommer gennemstrømning i et område, bliver der fjernet affaldsstoffer og der kommer ny næring til vævet, og det hjælper meget tit på smerter.
Det er også alfa omega med berøring. Der er rigtig mange mennesker, der ikke bliver rørt. Selv folk der lever i ægteskaber. Man ved jo nu om stunder, at folk har brug for at blive rørt, fordi der bliver frigivet en masse kemi i kroppen af det. Oxytoxin, dopamin osv. Så det betyder vanvittig meget for smertetilstanden også.
Forskning bakker Anne op. De fleste har nok hørt også om ”hudsult”, som er det at huden sulter efter at blive omsorgsfuldt rørt ved. Oxytocin, som udlæses ved berøring, er også kendt som kærlighedshormonet. Det dæmper stress, angst og smerte, og stimulerer tillid, social adfærd og ro. Fødsler, amning og sex udløser mest oxytocin, men dernæst kommer berøring, herunder massage.
Men skulle man være i tvivl, er der meget konkrete gavnlige virkninger af massage og berøring på smerte, stressniveau og humør.
For eksempel konkluderer et opsamlingsstudie af mere end 60 videnskabelige studier af ‘massageterapi’, at den effektivt behandler smerte sammenlignet med ingen behandling, fake-behandling (placebo) og andre behandlingsformer. Studier har også vist, at massage virkelig gør noget ved hormoner og signalstoffer. Man har undersøgt stresshormonet kortisolniveau efter massage og så et fald i kortisolniveau på 31 procent i gennemsnit.
Andre studier undersøgte massages effekt på niveauerne af serotonin og dopamin, og her fandt man en gennemsnitligstigning på 28 procent for serotonin, som ofte forbindes med veltilpashed og lykke, og en gennemsnitlig stigning på 31 procent for dopamin, signalstoffet, man ofte forbinder med lyst og belønning.
Hvordan sørger du for, at smerten ikke kommer igen, når dine klienter kommer tilbage i hverdagen?
Ja, det svære er at få smerten til at blive væk.
Så når jeg har løsnet og gjort ved, skal jeg også have overbevist deres hjerne om, at der ikke er nogen grund til at have ondt. Nogle gange er der selvfølgelig noget fysisk i vejen, og så skal jeg ikke overbevise, men jeg ser tit, at folk har ondt steder, hvor der engang var en skade, som gjorde ondt. Men deres hjerne passer stadig på dem. Det er faktisk en vigtig del af behandlingen at få hjernen med, fordi jeg kan løsne nok så meget, men hvis ikke jeg også har fået overbevist klientens hjerne om, at det ikke er et problem længere, så kommer smerten igen, når de går ud ad døren.
Hvordan arbejder du med hjernen?
Jamen hvis jeg for eksempel jeg arbejder med knæproblemer, så når jeg har løsnet og gjort ved, instruerer jeg dem i at gå langsomt, når de går fra klinikken. Ellers begynder de at humpe, som da de kom. Det vil sige at de kommer tilbage i deres gamle bevægelsesmønster, og så varer det ikke ret længe, før de har smerten igen. De skal gå langsomt, så hjernen opdager at de rent faktisk kan gå normalt.
De synes selvfølgelig det er tosset, men de gør det og det hjælper tit. Eller hvis de har et skulderproblem, der gør at de ikke har kunne løfte armen, laver vi nogle øvelser, hvor jeg løfter armen for dem og stopper lige så snart, de siger at det gør ondt. Det gør vi igen og igen og til sidst kan de have armen løftet uden, at det gør ondt. Vi træner i at opdage deres krops rigtige smertegrænse.
’Men hvor længe holder det?’ spørger nogle. ’Det skulle da gerne holde for altid’ siger jeg.
Er smerten vores ven?
Smerter hænger, som det meste andet vi oplever, meget tæt sammen med vores overbevisninger. En kendt anekdote viser dette tydeligt:
Der fortælles her om en bygningsarbejder, som sprang ned fra en ophøjning og landede på et søm. Spidsen af sømmet stikker op fra støvlesnuden, og han skriger i smerte, mens hans kollegaer får ringet efter en ambulance. Han køres på hospitalet i store smerter trods de stærke smertestillende han får, men da sundhedspersonalet får støvlen af ham, konstaterer de, at sømmet har fundet vej mellem hans tæer.
Der er ingen skade. Der er kun den smerte, hans hjerne har skabt i den tro, at dette her var en vaskeægte krisesituation. Men smerten var ægte: end ikke da han fik det stærke smertestillende Fentanyl, der er omkring 100 gange mere potent end morfin, forsvandt den. Først da han fik støvlen af og indså, at han var uskadt, forsvandt smerterne.
Kender du det med at have så tørre læber, at det svier og gør ondt, og når man så tager læbepomade på, svier det endnu mere, men det er næsten rart at det svier, fordi læbepomade-svien føles som en del af læbernes heling?
Ja det er et godt eksempel på, at dine tanker påvirker din smertetærskel. Jeg siger nogle gange til mine klienter, at de skal se deres smerte som en ressource. De har en rigtig god ven i smerten, der forsøger at råbe dem op og for eksempel sige, ’det er ikke godt for mig at have så travlt’. Nogle går med skuldrene oppe om ørene og får hovedpine af det. Jeg ville hjælpe sådan en klient meget ved at gøre hende bevidst om, hvornår hun trækker skuldrene op.
Så er skulderspændingerne jo din gode ven, siger jeg, fordi de fortæller dig, at din grænse er nået.
Så er det et spørgsmål om at lære at sætte sin grænse, inden man må trække skuldrene op. Kropsbevidsthed burde være et fag i skolen.
Det der er skidt, kan der være noget godt i – og omvendt. Hvis du har ondt og får at vide ’Ja, det må også gøre mega ondt’ eller ’Du skal lave disse øvelser, ellers bliver det ikke bedre’, så er det op ad bakke. Men får du i stedet at vide ’Ej, hvor er du bare god til at mærke din krop!’ Så får du en anden, positiv følelse at arbejde ud fra.
Hvad er dit råd til dem der læser med, som lever med en permanent smerte?
Jeg kunne godt tænke mig, at folk blev bevidste om, at de ikke behøver at gå rundt og have ondt. Folk skal være villige til at ofre de timer og de penge, der skal til for at de får det godt. Der er nogen der stopper efter en eller to gange, men de har jo gået rundt med det i tyve år! Jeg ville ønske folk gav det en chance og ikke bare lever med at have ondt. Man skal ikke finde sig i at gå rundt og have ondt. Når jeg tænker på, hvad folk bruger af tid og penge på alle mulige ting, så ville jeg ønske de bruger noget mere på deres eget ve og vel, og sagde ’Mit helbred er vigtigt, jeg er vigtigt, og jeg har ikke lyst til at gå rundt og have ondt!’.
Har du brug for hjælp til smerter i kroppen?
Find en behandler nær dig
Totum Kropsterapeuter – hele landet
