Vejen til videnskabeliggørelse
I artiklen her zoomer vi ind på kropsterapi og mødet med evidenskrav, placebo-begrebet og ønsket om at isolere “det, der virker”.
Artiklen viser, hvorfor klassiske forskningsdesign kan have svært ved at rumme noget så levende som berøring, relation og klientens aktive medvirken, og peger samtidig på veje til, at kropsterapi kan blive taget seriøst i sundhedssystemet.
Krop/Psyke i sundhedsvidenskaben
Denne artikel tager dig på en tidsrejse fra gamle humorteorier til hjernescanninger og stressforskning.
Undervejs bliver det tydeligt, hvordan krop-psyke sammenhænge er gået fra “noget lidt alternativt” til at blive en anerkendt del af sundhedsvidenskaben, der faktisk også i visse tilfælde kan måles, vejes og ses i blodprøver.
Du får et overblik over, hvorfor moderne politik og sundhedsreformer nu begynder at anlægge en mere helhedsorienteret forståelse – og hvad det betyder for måden, vi forstår sygdom, trivsel og behandling på.
Krop, psyke – og den cartesianske arv
Her dykker du ned i, hvorfor vi stadig tænker “enten krop eller psyke”, selvom vi godt ved, at det hele hænger sammen.
Teksten følger arven fra Descartes ind i nutidens sundhedsvæsen, hvor systemer, specialer og diagnoser kan gøre komplekse patienter lidt hjemløse. Samtidig peger vi på nyere forskning og behandlingsformer, der forsøger at samle trådene igen – og viser, hvad det betyder for både kropsterapi og vores egen måde at forstå helbred på.
Her finder du også en kort “explainer” podcast hvor Cristine Wasgaard vender op og ned på skellet mellem krop og psyke – og spørger, hvad der sker, når vi begynder at tænke sundhed som helhed.
Adfærdsstyring fra det ubevidste
I artiklen her får du en introduktion til, hvordan vores adfærd i høj grad styres af det ubevidste.
Karen Johanne Pallesen dykker ned i, hvordan nervesystemet hele tiden registrerer og reagerer på det, vi oplever – ofte før vi selv er klar over det.
Du bliver klogere på, hvorfor vi reagerer, som vi gør i stress og følelsesmæssige situationer, og hvordan kropsorienteret arbejde kan hjælpe med at skabe mere ro og balance.
Følelser er ikke noget du har, men noget du gør
Følelser er ikke nødvendigvis “naturkræfter”, der vælter ind over dig – uden at du selv har noget at skulle have sagt. Følelser kan derimod opfattes som noget, din hjerne selv skaber – øjeblik for øjeblik – ud fra alt, du har oplevet før, de signaler der kommer fra kroppen, og den situation du står i lige nu.
Nyere hjerneforskning vender derfor op og ned på ideen om “grundfølelser” og viser hjernen som en slags indre spåkone, der hele tiden gætter på, hvad der foregår. I Totum kropsterapi bruger vi netop den forståelse: Ved at arbejde med vejrtrækning, bindevæv og nervesystem hjælper vi kroppen med at sende nye signaler – så hjernen kan skabe nye følelsesmæssige mønstre.
Stress: Godt eller skidt
Stress bliver ofte gjort til skurken, men problemet er sjældent stress i sig selv. Det afgørende er, hvordan du forstår stress, taler om stress – og om du kan regulere dit stressniveau. Når hjertet banker, og kroppen spænder op, kan det enten opleves som farligt eller som et midlertidigt ekstra gear.
I denne tekst får du et kropsligt perspektiv på, hvordan din holdning til stress kan være forskellen mellem robusthed og langvarig overbelastning – og hvordan Totum kropsterapi konkret arbejder med kroppen og nervesystemet inden for denne forståelse.
Polyvagal teori
Polyvagal teori ser nervesystemet som et slags indre sikkerhedssystem, der hele tiden tjekker: “Er jeg tryg, eller skal jeg passe på?”.
Vagusnerven spiller hovedrollen og er med til at afgøre, om du er i rolig kontakt, kamp/flugt eller helt lukker ned. Teorien er blevet populær i traume- og kropsterapi, men den er også omdiskuteret, fordi flere af de biologiske detaljer stadig debatteres i forskningen. I Totum kropsterapi kan teorien bruges som et praktisk kort, der kan hjælpe med at forstå, hvad der sker i kroppen, når en klient bevæger sig fra alarmberedskab mod mere ro og nærvær på briksen.
Interoception - den 6. sans
Hvordan ved din hjerne egentlig, hvordan du har det? Svaret ligger i interoception – hjernens evne til at læse kroppens signaler indefra: puls, vejrtrækning, mavefornemmelser og muskelspænding. Når de signaler bliver forvrængede eller overhørte, påvirker det både dine følelser og generelle mentale sundhed.
I denne tekst ser vi på, hvordan interoception former angst, ro og selvoplevelse – og hvordan Totum Kropsterapi fungerer som “interoceptiv genoptræning”, der hjælper nervesystemet til igen at mærke, forstå og regulere kroppens signaler.
Følelsernes molekyler
Når vi taler om følelser, handler det ikke kun om tanker og psyke, men om helt konkrete molekyler i kroppen. Neuropeptider og hormoner fungerer som små budbringere mellem hjerne, nervesystem, organer og immunforsvar og er med til at bestemme, om vi oplever ro, uro, glæde eller stress. På den måde bliver følelser ikke bare “noget vi har”, men biologiske processer, der kan forme sig som længerevarende mønstre i kroppen.
I Totum kropsterapi bruges denne forståelse som et fagligt afsæt: Når terapeuten arbejder med vejrtrækning, spændinger, kredsløb og berøring, er målet også at påvirke de systemer, hvor følelsernes molekyler cirkulerer og lagres, så kroppen får bedre mulighed for regulering og balance.