Adfærdsstyring fra det ubevidste

Adfærdsstyring fra det ubevidste

Af Karen Johanne Pallesen, PhD (sundhedsvidenskab), cand. scient. (neurobiologi), stresscoach i Synergia.dk

Ubevidste processer

En stor del af vores adfærd begynder, før vi selv bliver bevidste om den. Nervesystemet registrerer hele tiden signaler fra kroppen og omgivelserne, sammenholder dem med tidligere erfaringer og justerer puls, vejrtrækning, muskelspænding og energiniveau. Først bagefter oplever vi ofte en følelse, en impuls eller en tanke.

Stress som ubalance i krop og følelser

Stress opstår, når kroppen vurderer, at der er behov for tilpasning eller beskyttelse. Reaktionen kan vise sig som øget aktivitet, fastlåsning eller behov for kontakt og støtte. De første trin foregår uden for bevidstheden, mens vi senere mærker tilstanden som uro, spænding, træthed, irritabilitet, søvnbesvær eller bekymringer. Ved kronisk stress kan ubalancen slide på både krop og psyke.

Følelser som rationelle kropslige signaler

Følelser er tæt knyttet til kroppens tilstand. Hjertebanken kan opleves som angst, glæde eller spænding afhængigt af situationen. Gennem interoception registrerer hjernen signaler som åndedræt, hjerteslag og muskelspænding og bruger dem til at vurdere, hvad der kræver opmærksomhed.

Erfaring og forandring

Tidlige oplevelser kan sætte spor i nervesystemet og påvirke, hvilke signaler der senere udløser stærke reaktioner. Derfor kan kroppen reagere automatisk, før vi forstår hvorfor. Kropsterapi kan støtte regulering gennem åndedræt, kropssansning og muskelspænding, så nervesystemet lettere skifter mellem beredskab og ro.

Mere bevidst handlekraft

Når kroppen får mere tryghed og fleksibilitet, bliver det nemmere at opdage automatiske mønstre og vælge en anden respons. Forandring sker derfor ikke kun gennem tanker, men også gennem direkte arbejde med kroppens signaler. Kroppen bliver et sted, hvor regulering, restitution og ny handlefrihed kan begynde gradvist over tid.

Kropsterapi som adgang til regulering

Når en stor del af vores reaktioner formes uden for bevidstheden, giver det mening, at forandring ikke kun sker gennem refleksion og samtale.

Kropsterapi arbejder med de mønstre, der kommer til udtryk i muskelspænding, åndedræt og kropssansning. Ved at påvirke disse tilstande kan man direkte støtte de reguleringssystemer, der styrer kroppens balance mellem aktivering og ro.

Det gør det muligt at skabe større fleksibilitet i nervesystemet, så kroppen i højere grad kan skifte mellem tilstande i stedet for at fastholdes i et vedvarende beredskab. Dermed bliver det lettere at handle mere bevidst frem for automatisk og at genopbygge en mere stabil trivsel over tid.

Kort sagt
En stor del af vores adfærd starter ikke i tankerne – men i kroppen.
Derfor er kroppen ikke bare noget, vi har med os.

Det er der, forandring begynder.

I artiklen her zoomer vi ind på kropsterapi og mødet med evidenskrav, placebo-begrebet og ønsket om at isolere “det, der virker”.

Artiklen viser, hvorfor klassiske forskningsdesign kan have svært ved at rumme noget så levende som berøring, relation og klientens aktive medvirken, og peger samtidig på veje til, at kropsterapi kan blive taget seriøst i sundhedssystemet.

Læs hele artiklen

Denne artikel tager dig på en tidsrejse fra gamle humorteorier til hjernescanninger og stressforskning.

Undervejs bliver det tydeligt, hvordan krop-psyke sammenhænge er gået fra “noget lidt alternativt” til at blive en anerkendt del af sundhedsvidenskaben, der faktisk også i visse tilfælde kan måles, vejes og ses i blodprøver.

Du får et overblik over, hvorfor moderne politik og sundhedsreformer nu begynder at anlægge en mere helhedsorienteret forståelse – og hvad det betyder for måden, vi forstår sygdom, trivsel og behandling på.

Læs artiklen her

Her dykker du ned i, hvorfor vi stadig tænker “enten krop eller psyke”, selvom vi godt ved, at det hele hænger sammen.

Teksten følger arven fra Descartes ind i nutidens sundhedsvæsen, hvor systemer, specialer og diagnoser kan gøre komplekse patienter lidt hjemløse. Samtidig peger vi på nyere forskning og behandlingsformer, der forsøger at samle trådene igen – og viser, hvad det betyder for både kropsterapi og vores egen måde at forstå helbred på.

Her finder du også en kort “explainer” podcast hvor Cristine Wasgaard vender op og ned på skellet mellem krop og psyke – og spørger, hvad der sker, når vi begynder at tænke sundhed som helhed.

Læs artiklen her

I artiklen her får du en introduktion til, hvordan vores adfærd i høj grad styres af det ubevidste.

Karen Johanne Pallesen dykker ned i, hvordan nervesystemet hele tiden registrerer og reagerer på det, vi oplever – ofte før vi selv er klar over det.

Du bliver klogere på, hvorfor vi reagerer, som vi gør i stress og følelsesmæssige situationer, og hvordan kropsorienteret arbejde kan hjælpe med at skabe mere ro og balance.

Læs hele artiklen

Følelser er ikke nødvendigvis “naturkræfter”, der vælter ind over dig – uden at du selv har noget at skulle have sagt. Følelser kan derimod opfattes som noget, din hjerne selv skaber – øjeblik for øjeblik – ud fra alt, du har oplevet før, de signaler der kommer fra kroppen, og den situation du står i lige nu.

Nyere hjerneforskning vender derfor op og ned på ideen om “grundfølelser” og viser hjernen som en slags indre spåkone, der hele tiden gætter på, hvad der foregår. I Totum kropsterapi bruger vi netop den forståelse: Ved at arbejde med vejrtrækning, bindevæv og nervesystem hjælper vi kroppen med at sende nye signaler – så hjernen kan skabe nye følelsesmæssige mønstre.

Læs artiklen her

Stress bliver ofte gjort til skurken, men problemet er sjældent stress i sig selv. Det afgørende er, hvordan du forstår stress, taler om stress – og om du kan regulere dit stressniveau. Når hjertet banker, og kroppen spænder op, kan det enten opleves som farligt eller som et midlertidigt ekstra gear.

I denne tekst får du et kropsligt perspektiv på, hvordan din holdning til stress kan være forskellen mellem robusthed og langvarig overbelastning – og hvordan Totum kropsterapi konkret arbejder med kroppen og nervesystemet inden for denne forståelse.

Læs artiklen her

Polyvagal teori ser nervesystemet som et slags indre sikkerhedssystem, der hele tiden tjekker: “Er jeg tryg, eller skal jeg passe på?”.

Vagusnerven spiller hovedrollen og er med til at afgøre, om du er i rolig kontakt, kamp/flugt eller helt lukker ned. Teorien er blevet populær i traume- og kropsterapi, men den er også omdiskuteret, fordi flere af de biologiske detaljer stadig debatteres i forskningen. I Totum kropsterapi kan teorien bruges som et praktisk kort, der kan hjælpe med at forstå, hvad der sker i kroppen, når en klient bevæger sig fra alarmberedskab mod mere ro og nærvær på briksen.

 

Læs hele artiklen her

Hvordan ved din hjerne egentlig, hvordan du har det? Svaret ligger i interoception – hjernens evne til at læse kroppens signaler indefra: puls, vejrtrækning, mavefornemmelser og muskelspænding. Når de signaler bliver forvrængede eller overhørte, påvirker det både dine følelser og generelle mentale sundhed.

I denne tekst ser vi på, hvordan interoception former angst, ro og selvoplevelse – og hvordan Totum Kropsterapi fungerer som “interoceptiv genoptræning”, der hjælper nervesystemet til igen at mærke, forstå og regulere kroppens signaler.

Læs hele artiklen.

Når vi taler om følelser, handler det ikke kun om tanker og psyke, men om helt konkrete molekyler i kroppen. Neuropeptider og hormoner fungerer som små budbringere mellem hjerne, nervesystem, organer og immunforsvar og er med til at bestemme, om vi oplever ro, uro, glæde eller stress. På den måde bliver følelser ikke bare “noget vi har”, men biologiske processer, der kan forme sig som længerevarende mønstre i kroppen.

I Totum kropsterapi bruges denne forståelse som et fagligt afsæt: Når terapeuten arbejder med vejrtrækning, spændinger, kredsløb og berøring, er målet også at påvirke de systemer, hvor følelsernes molekyler cirkulerer og lagres, så kroppen får bedre mulighed for regulering og balance.

Læs hele artiklen

Læs resumé her
Indhold
    Add a header to begin generating the table of contents

    Mange forestiller sig, at vores adfærd primært styres af bevidste, rationelle overvejelser. Neurovidenskaben peger dog på noget andet. Det, vi oplever som bevidste beslutninger, er ofte resultatet af processer, der allerede er i gang, før vi bliver opmærksomme på dem.

    Under vores bevidste følelser, tanker og handlinger arbejder nervesystemet konstant med at registrere og vurdere information fra både kroppen og omgivelserne. Dets opgave er grundlæggende den samme, som den altid har været: at sikre, at vi reagerer i tide, når noget er vigtigt for vores overlevelse.

    I denne proces spiller stress og stressreaktioner en central rolle.

    Det er ikke en ny idé, at der er mere på spil – at dele af vores adfærd styres af processer uden for bevidstheden (Freud, 1915; Solms, 2019). I dag ved vi, at hjernen og nervesystemet løbende overvåger både det ydre og det indre miljø. Sanseindtryk sammenholdes med tidligere erfaringer, og kroppens tilstand justeres, før vi selv opdager det (Damasio, 1994; Barrett, 2017).

    Et enkelt eksempel: Du står optaget af en samtale, da du pludselig hører dit navn nævnt bag dig. Øjeblikkeligt skærpes din opmærksomhed, kroppen spændes let, og pulsen ændrer sig. Først bagefter bliver du bevidst om, hvad der skete. Nervesystemet har allerede registreret betydningen og tilpasset din tilstand.

    Denne indre “vagtcentral” regulerer kontinuerligt puls, vejrtrækning, muskelspænding og energiniveau. Den vurderer, om noget er trygt, truende eller vigtigt, og gør kroppen klar til handling (LeDoux, 1996; Barrett, 2017). Først derefter oplever vi følelsen og sætter ord på den.
    Bevidste tanker og fortolkninger kan også påvirke kroppen, men i mange situationer er det de hurtige, automatiske vurderinger, der sætter retningen.

    Stress – når kroppen kommer ud af balance

    Stress er en fundamental livsproces og en integreret del af nervesystemets løbende vurdering af de forandringer, der sker i og omkring os.

    Når kroppen går i alarmberedskab på et splitsekund, afspejler det de underliggende processer, som senere kan opleves som følelser, impulser og stress (McEwen, 2002; Barrett, 2017; Porges, 2018).

    Stress er en fundamental livsproces og en integreret del af nervesystemets løbende vurdering af de forandringer, der sker i og omkring os. Samtidig er det en del af kroppens og psykens tilpasning til disse forandringer.

    Kronisk stress er forbundet med udmattelse, øget sygdomsrisiko, kognitive vanskeligheder og en række psykiske og fysiske symptomer (McEwen, 2002; Daugherty, 2019). Derfor er det afgørende at forstå, hvad stress egentlig er.

    Sætter vi psykologisk, neurobiologisk og sundhedsvidenskabelig viden sammen, kan stress beskrives som en tilstand af emotionel og kropslig uligevægt. Kroppen reagerer på forandringer ved at omfordele energiressourcer og bringe sig i den tilstand, der er mest hensigtsmæssig i situationen (Selye, 1956; Porges, 2018).

    Nervesystemet mobiliserer ressourcer gennem forskellige strategier: øget aktivitet, immobilisering eller sociale tilgange som at søge støtte og samarbejde (Porges, 2011, 2018). Disse reaktioner kan forstås som måder, hvorpå organismen forsøger at beskytte sig.

    De tidlige trin i denne regulering foregår uden for bevidstheden. Først senere bliver vi opmærksomme på vores tilstand, typisk som uro, spænding eller træthed.

    Fra reaktion til oplevelse
    I daglig tale bruger vi ofte ordet stress om de reaktioner, vi oplever bevidst. Men disse oplevelser er resultatet af processer, der allerede er i gang.

    Når vi bliver bevidste om, at vi er stressede, skyldes det, at den indre ubalance har nået en intensitet, hvor den trænger op i bevidstheden som uro, bekymringer, søvnbesvær, irritabilitet eller træthed.
    Samtidig foregår reguleringen kontinuerligt – også når vi oplever, at vi “har det fint” (McEwen, 2002).

    Kronisk stress er forbundet med udmattelse, øget sygdomsrisiko, kognitive vanskeligheder og en række psykiske og fysiske symptomer. Derfor er det afgørende at forstå, hvad stress egentlig er.

    Følelser som rationelle signaler

    Hvor følelser tidligere blev betragtet som noget irrationelt, peger nyere forskning på, at de spiller en central rolle i både bevidsthed og beslutningstagning.

    Følelser beskrives i stigende grad som kropslige signaler, der hjælper os med at navigere, prioritere og træffe beslutninger (Damasio, 1994; Barrett, 2017).

    Hvor følelser tidligere blev betragtet som noget irrationelt, peger nyere forskning på, at de spiller en central rolle i både bevidsthed og beslutningstagning.

    Den samme kropslige reaktion – for eksempel hjertebanken – kan opleves som angst, spænding eller glæde afhængigt af situationen.
    Følelser giver dermed information om, hvad der er væsentligt, ofte før vi bevidst når at reflektere over det.

    Interoception – at sanse kroppens indre

    Interoception er sanseapparatet for kroppens indre liv: hjerteslag, vejrtrækning, mavefornemmelser og subtile spændinger. Disse signaler sendes f.eks. via vagusnerven til hjernen, hvor de forarbejdes og bliver til stemninger, tydelige følelser og vores oplevelse af stress eller ro.

    Et centralt begreb i forståelsen af følelser og stress er interoception – vores sansning af kroppens indre tilstand (Craig, 2002).

    Signaler fra kroppen, som hjerteslag, åndedræt og muskelspænding, sendes til hjernen og indgår i vurderingen af, hvad der kræver opmærksomhed. Blandt andet spiller hjernens “salience-netværk” en central rolle i denne prioritering (Seeley et al., 2007; Barrett & Simmons, 2015).

    Disse processer er med til at forme vores oplevelse af følelser, stemninger og stress.

    Ubevidste følelsesspor i hverdagen

    Ubevidste følelsesmæssige spor viser sig i hverdagen som mavefornemmelser, pludseligt ubehag eller uventet lettelse. Små triggere kan vække gamle mønstre, så vi reagerer kraftigt, før vi når at forstå hvorfor.

    Ubevidste følelsesmæssige processer påvirker os langt mere, end vi normalt er opmærksomme på.

    Vi kan for eksempel møde et menneske og uden nogen åbenlys grund mærke modvilje eller afstand. Vi kalder det måske en “mavefornemmelse” og forsøger bagefter at finde en forklaring.

    I virkeligheden kan det handle om ubevidste associationer til tidligere oplevelser, som kroppen genkender, før vi selv gør (LeDoux, 1996; Scherer, 2009).

    Når sådanne associationer er stærke, kan de udløse reaktioner, der virker ude af proportion med den aktuelle situation.

    Fortolkning og personlig erfaring

    Stress handler ikke kun om det, der sker omkring os, men også om hvordan vi vurderer situationen i forhold til de ressourcer, vi oplever at have. Kroppens og følelsernes reaktioner påvirkes samtidig af tidligere erfaringer, hvor særligt tidlige oplevelser kan forme nervesystemets måde at reagere på senere i livet.

    Stress opstår ikke kun på grund af ydre begivenheder, men også i den måde, vi fortolker dem på. Ifølge Lazarus opstår stress, når en situation vurderes som krævende i forhold til de ressourcer, vi oplever at have (Lazarus & Folkman, 1984).

    Disse vurderinger er tæt forbundet med kropslige og emotionelle processer, som i høj grad foregår uden for bevidstheden (Barrett, 2017; Porges, 2018).

    Samtidig bærer vi hver især en personlig erfaring med os. Tidlige oplevelser sætter spor i nervesystemet og påvirker, hvilke signaler der vækker stærke reaktioner senere i livet (Schore, 2012; Siegel, 2012).

    Kropsterapi som adgang til regulering

    Når så stor en del af vores følelser, stressreaktioner og valg styres af ubevidste processer i nervesystemet, giver det mening, at vejen til forandring ikke kun går gennem tanker og samtale.

    Når en stor del af vores reaktioner formes uden for bevidstheden, giver det mening, at forandring ikke kun sker gennem refleksion og samtale.

    Kropsterapi arbejder med de mønstre, der kommer til udtryk i muskelspænding, åndedræt og kropssansning. Ved at påvirke disse tilstande kan man direkte støtte de reguleringssystemer, der styrer kroppens balance mellem aktivering og ro.

    Det gør det muligt at skabe større fleksibilitet i nervesystemet, så kroppen i højere grad kan skifte mellem tilstande i stedet for at fastholdes i et vedvarende beredskab. Dermed bliver det lettere at handle mere bevidst frem for automatisk og at genopbygge en mere stabil trivsel over tid.

    Kort sagt
    En stor del af vores adfærd starter ikke i tankerne – men i kroppen.
    Derfor er kroppen ikke bare noget, vi har med os.

    Det er der, forandring begynder.

    Vil du læse mere?

    Indhold
    Introduktion

    I artiklen her zoomer vi ind på kropsterapi og mødet med evidenskrav, placebo-begrebet og ønsket om at isolere “det, der virker”.

    Artiklen viser, hvorfor klassiske forskningsdesign kan have svært ved at rumme noget så levende som berøring, relation og klientens aktive medvirken, og peger samtidig på veje til, at kropsterapi kan blive taget seriøst i sundhedssystemet.

    Læs hele artiklen

    Denne artikel tager dig på en tidsrejse fra gamle humorteorier til hjernescanninger og stressforskning.

    Undervejs bliver det tydeligt, hvordan krop-psyke sammenhænge er gået fra “noget lidt alternativt” til at blive en anerkendt del af sundhedsvidenskaben, der faktisk også i visse tilfælde kan måles, vejes og ses i blodprøver.

    Du får et overblik over, hvorfor moderne politik og sundhedsreformer nu begynder at anlægge en mere helhedsorienteret forståelse – og hvad det betyder for måden, vi forstår sygdom, trivsel og behandling på.

    Læs artiklen her

    Her dykker du ned i, hvorfor vi stadig tænker “enten krop eller psyke”, selvom vi godt ved, at det hele hænger sammen.

    Teksten følger arven fra Descartes ind i nutidens sundhedsvæsen, hvor systemer, specialer og diagnoser kan gøre komplekse patienter lidt hjemløse. Samtidig peger vi på nyere forskning og behandlingsformer, der forsøger at samle trådene igen – og viser, hvad det betyder for både kropsterapi og vores egen måde at forstå helbred på.

    Her finder du også en kort “explainer” podcast hvor Cristine Wasgaard vender op og ned på skellet mellem krop og psyke – og spørger, hvad der sker, når vi begynder at tænke sundhed som helhed.

    Læs artiklen her

    Artikler

    I artiklen her får du en introduktion til, hvordan vores adfærd i høj grad styres af det ubevidste.

    Karen Johanne Pallesen dykker ned i, hvordan nervesystemet hele tiden registrerer og reagerer på det, vi oplever – ofte før vi selv er klar over det.

    Du bliver klogere på, hvorfor vi reagerer, som vi gør i stress og følelsesmæssige situationer, og hvordan kropsorienteret arbejde kan hjælpe med at skabe mere ro og balance.

    Læs hele artiklen

    Følelser er ikke nødvendigvis “naturkræfter”, der vælter ind over dig – uden at du selv har noget at skulle have sagt. Følelser kan derimod opfattes som noget, din hjerne selv skaber – øjeblik for øjeblik – ud fra alt, du har oplevet før, de signaler der kommer fra kroppen, og den situation du står i lige nu.

    Nyere hjerneforskning vender derfor op og ned på ideen om “grundfølelser” og viser hjernen som en slags indre spåkone, der hele tiden gætter på, hvad der foregår. I Totum kropsterapi bruger vi netop den forståelse: Ved at arbejde med vejrtrækning, bindevæv og nervesystem hjælper vi kroppen med at sende nye signaler – så hjernen kan skabe nye følelsesmæssige mønstre.

    Læs artiklen her

    Hvordan ved din hjerne egentlig, hvordan du har det? Svaret ligger i interoception – hjernens evne til at læse kroppens signaler indefra: puls, vejrtrækning, mavefornemmelser og muskelspænding. Når de signaler bliver forvrængede eller overhørte, påvirker det både dine følelser og generelle mentale sundhed.

    I denne tekst ser vi på, hvordan interoception former angst, ro og selvoplevelse – og hvordan Totum Kropsterapi fungerer som “interoceptiv genoptræning”, der hjælper nervesystemet til igen at mærke, forstå og regulere kroppens signaler.

    Læs hele artiklen.

    Det er det første, vi gør, når vi bliver født. Og det sidste, vi gør, inden vi tager herfra.

    Trækker vejret.

    De fleste af os lidt over 20.000 gange i døgnet.

    Hver ind- og udånding sender signaler til nervesystemet om, hvorvidt der er ro eller beredskab i kroppen. Når åndedrættet ændrer sig, ændrer både kroppen og den indre oplevelse sig med det.

    Her ser vi på, hvordan åndedrættet påvirker kroppens fysiologi, nervesystem og følelsesliv, og på hvordan åndedrættet i Totum Kropsterapi er både et diagnostisk og terapeutisk redskab, som kan støtte kroppen i at slippe spænding, regulere sig selv og genfinde en mere fri og rolig tilstand.

     

    Læs artiklen her

    Polyvagal teori ser nervesystemet som et slags indre sikkerhedssystem, der hele tiden tjekker: “Er jeg tryg, eller skal jeg passe på?”.

    Vagusnerven spiller hovedrollen og er med til at afgøre, om du er i rolig kontakt, kamp/flugt eller helt lukker ned. Teorien er blevet populær i traume- og kropsterapi, men den er også omdiskuteret, fordi flere af de biologiske detaljer stadig debatteres i forskningen. I Totum kropsterapi kan teorien bruges som et praktisk kort, der kan hjælpe med at forstå, hvad der sker i kroppen, når en klient bevæger sig fra alarmberedskab mod mere ro og nærvær på briksen.

     

    Læs hele artiklen her

    Når vi taler om følelser, handler det ikke kun om tanker og psyke, men om helt konkrete molekyler i kroppen. Neuropeptider og hormoner fungerer som små budbringere mellem hjerne, nervesystem, organer og immunforsvar og er med til at bestemme, om vi oplever ro, uro, glæde eller stress. På den måde bliver følelser ikke bare “noget vi har”, men biologiske processer, der kan forme sig som længerevarende mønstre i kroppen.

    I Totum kropsterapi bruges denne forståelse som et fagligt afsæt: Når terapeuten arbejder med vejrtrækning, spændinger, kredsløb og berøring, er målet også at påvirke de systemer, hvor følelsernes molekyler cirkulerer og lagres, så kroppen får bedre mulighed for regulering og balance.

    Læs hele artiklen

    Se alle artiklerne her

    Litteratur

    Barrett, L.F., 2017. How Emotions Are Made: The Secret Life of the Brain. Boston, MA: Houghton Mifflin Harcourt.

    Barrett, L.F., 2021. Seven and a Half Lessons About the Brain. New York, NY: Mariner Books.

    Barrett, L.F. & Simmons, W.K., 2015. Interoceptive predictions in the brain. Nature Reviews Neuroscience, 16(7), pp.419–429.

    Craig, A.D., 2002. How do you feel? Interoception: the sense of the physiological condition of the body. Nature Reviews Neuroscience, 3(8), pp.655–666.

    Damasio, A.R., 1994. Descartes’ Error: Emotion, Reason, and the Human Brain. New York, NY: Putnam.

    Damasio, A.R., 1999. The Feeling of What Happens: Body and Emotion in the Making of Consciousness. New York, NY: Harcourt Brace.

    Daugherty, A.K., 2019. Unstressed: How Somatic Awareness Can Transform Your Body’s Stress Response and Build Emotional Resilience. Oakland, CA: New Harbinger Publications.

    Freud, S., 1915. The unconscious. In J. Strachey (ed.), The Standard Edition of the Complete Psychological Works of Sigmund Freud, Vol. 14. London: Hogarth Press.

    Koch, C., 2012. Consciousness: Confessions of a Romantic Reductionist. Cambridge, MA: MIT Press.

    Lazarus, R.S., 1966. Psychological Stress and the Coping Process. New York, NY: McGraw-Hill.

    Lazarus, R.S. & Folkman, S., 1984. Stress, Appraisal, and Coping. New York, NY: Springer Publishing Company.

    LeDoux, J.E., 1996. The Emotional Brain: The Mysterious Underpinnings of Emotional Life. New York, NY: Simon & Schuster.

    McEwen, B.S. & Lasley, E.N., 2012. The End of Stress As We Know It. Washington, DC: Joseph Henry Press/Dana Press.

    Porges, S.W., 2004. Neuroception: A subconscious system for detecting threats and safety. Zero to Three, 24(5), pp.19–24.

    Porges, S.W., 2011. The Polyvagal Theory: Neurophysiological Foundations of Emotions, Attachment, Communication, and Self-Regulation. New York, NY: W.W. Norton & Company.

    Porges, S.W., 2018. Polyvagal theory and the quest for safety. 

    Raichle, M.E., 2010. The brain’s dark energy. Scientific American, 302(3), pp.44–49.

    Raichle, M.E., MacLeod, A.M., Snyder, A.Z., Powers, W.J., Gusnard, D.A. & Shulman, G.L., 2001. A default mode of brain function. Proceedings of the National Academy of Sciences, 98(2), pp.676–682.

    Scherer, K.R., 2009. The dynamic architecture of emotion: Evidence for the component process model. Cognition and Emotion, 23(7), pp.1307–1351.

    Schore, A.N., 2012. The Science of the Art of Psychotherapy. New York, NY: W.W. Norton & Company.

    Seeley, W.W., Menon, V., Schatzberg, A.F., Keller, J., Glover, G.H., Kenna, H., Reiss, A.L. & Greicius, M.D., 2007. Dissociable intrinsic connectivity networks for salience processing and executive control. Journal of Neuroscience, 27(9), pp.2349–2356.

    Selye, H., 1956. The Stress of Life. New York, NY: McGraw-Hill.

    Selye, H., 1974. Stress Without Distress. Philadelphia, PA: J.B. Lippincott.

    Siegel, D.J., 2012. The Developing Mind: How Relationships and the Brain Interact to Shape Who We Are, 2nd ed. New York, NY: Guilford Press.

    Solms, M., 2019. The hard problem of consciousness and the free-energy principle. Psychoanalytic Perspectives

    Indtast søgeord og tryk enter for at søge