Åndedrættet har rigtig meget at gøre med vores energiniveau. Ikke kun, fordi det er derigennem kroppen bliver iltet, men også fordi lungerne afspejler tristhed og sorg. Derfor kan en forkert vejrtrækning være med til at holde tristhed og sorg i live.
Lungerne er én af vores absolut vigtigste kilder til energi. Ja, faktisk dén vigtigste. Uden ilt dør vi i løbet af minutter. Men lungernes funktion er andet og mere end blot at forsyne os med nok ilt til at vi overlever.
Lungernes funktion kan booste vores energi, hjælpe os til at slippe spændinger, affaldsstoffer og stresstilstande. Og så spiller lungerne og vores vejrtrækning en vigtig rolle i, at vi kan give udtryk for og slippe vores følelser.
Træk vejret helt ned i maven
Helt ude i de allermindste dele af lungerne – alveolerne – optages ilten i blodet. Samtidig føres kuldioxid fra blodet og over i lungerne for derefter at blive ført ud af kroppen gennem udåndingen.
Rigtig mange af os udnytter slet ikke lungernes kapacitet og evne til at give os ilt og energi. Vejrtrækningen overfladisk og dermed ikke særlig god til at sende den friske ilt ned i bunden af lungerne, hvor den optages bedst. Dette giver en lav iltning af vores blod og celler.
Læs også: Styr dit åndedræt: Trækker du vejret ordentligt?
Vi kan sagtens overleve ved blot at bruge en begrænset af vores vejrtrækning. Men hvis vi vil have energi nok til faktisk at have overskud – altså have mere energi, end vi bruger – så skal vi styrke vores evne til at trække vejret helt ned i maven.
Østens og Vestens forståelser af energi
Fra den kinesiske medicin og akupunkturen ved vi, at vi har tre kilder til energi – af kineserne kaldet qi. Den grundlæggende qi fra nyrerne er den energi, vi har fået med fra vores forældre, da vi kom til verden. Derudover kan vi erhverve qi fra mad og fra luften. For at energien kan være i flow, skal nyrerne “gribe” den energi, vi indånder. Nyrerne kan kun gribe energien, hvis vejrtrækningen går helt ned i maven.
Læs også: Styr på åndedrættet kan give mere energi og mindre stress
I Vesten siger vi, at luften skal nå ned i alveolerne, at diafragma skal massere vores organer i bugen, og at vi skal hjælpe kroppen med at sænke stresstilstande bl.a. gennem påvirkning af vagusnerven.
Lungerne afspejler sorg og tristhed
Hvis vi holder fast i den kinesiske forståelse af kroppens organer og deres samspil, så fortæller den os, at lungerne afspejler følelsen af tristhed og sorg. Ligger der en uforløst sorg, så bærer vejrtrækningen altså præg af det.
Vejrtrækningen – bevægelsen af luft ind og ud af lungerne – afspejler vores forhold til livet. Det er en proces, hvor vi giver plads til det nye ved at give slip på den gamle. Og er det ikke netop det, der sker i en sorgproces?
Læs også: Klar til en forandring? Så gå igennem frygten
Når vi sørger, giver vi slip på den eller det forsvundne, som vi elskede. Det gør ondt. Derfor skal vi græde. Og grådens rytmiske sammentrækningen forløser spændinger i diafragma, som vi bruger til at trække vejret med. Hvis ikke vi får den forløsning, så bærer vi sorgens spændinger med os. Og en spændt diafragma kan hverken slippe luften helt eller fylde kroppen med nyt liv og ny ilt.
Og så er vi tilbage, hvor vi startede. Med en krop der ikke iltes og afgiftes nok og derfor har lav energi.
