Generaliseret angst (GAD) er en udbredt angstlidelse præget af konstant og vedvarende bekymring, nervøsitet og spænding. Forskellen på GAD og en fobi er, at hvor fobien er knyttet til noget specifikt, så er angsten ved GAD mere diffus—en generel følelse af uro eller ængstelse, der præger hele vores liv. Angsten er mindre intens end ved et panikanfald, men varer længere, hvilket gør det svært at føre et normalt liv og umuligt at slappe af. GAD kan være både mentalt og fysisk udmattende, da det tapper vores energi, forstyrrer vores søvn og slider på kroppen.
Hvis vi har GAD, bekymrer vi os muligvis om de samme ting som andre, men vi tager disse bekymringer op på et langt højere niveau. En kollegas tankeløse kommentar om økonomien kan fremkalde billeder af en snarlig fyreseddel; en ubesvaret opringning til en ven kan blive til angst for, at venskabet er i fare. Nogle gange kan bare tanken om at skulle igennem dagen skabe angst. Vi udfører dagens aktiviteter fulde af overdreven bekymring og spænding, selv når der er lidt eller intet, der provokerer dem.
Uanset om vi er klar over, at vores angst er mere intens end situationen kræver, eller om vi tror, at bekymringen på en eller anden måde beskytter os, er resultatet det samme. Vi kan ikke slukke for de bekymrede tanker. De bliver ved med at løbe gennem hovedet i endeløs gentagelse.
Forskellen mellem almindelig bekymring og generaliseret angst
| Almindelig bekymring: | Generaliseret angstlidelse: |
|---|---|
| Vores bekymringer hindrer ikke vores daglige aktiviteter og ansvarsområder. | Vores bekymringer forstyrrer markant vores job, aktiviteter eller sociale liv. |
| Vi kan kontrollere vores bekymringer. | Vores bekymringer er ude af kontrol. |
| Vores bekymringer er ubehagelige, men forårsager ikke betydelig nød. | Vores bekymringer er ekstremt opslidende og stressende. |
| Vores bekymringer er begrænset til et specifikt, lille antal realistiske bekymringer. | Vi bekymrer os om alting og er tilbøjelige til at forvente det værste. |
| Vores perioder med bekymring varer kun kort tid. | Vi har bekymret os næsten hver dag i mindst seks måneder. |
Symptomer på generaliseret angst
- Kontinuerlige bekymringer som fylder tankerne
- Følelsen af at ens angst er ustyrlig, og at der ikke er noget, man kan gøre for at stoppe bekymringerne
- Påtrængende tanker om ting, der vækker angst; man forsøger at undgå at tænke på dem, men kan ikke
- Intolerance over for usikkerhed; man har brug for at vide, hvad der vil ske i fremtiden
- Ude af stand til at slappe af, nyde stille tid eller være alene
- Sværheder med at koncentrere sig eller fokusere på ting
- Udsættelse af opgaver fordi man føler sig overvældet
- Undgåelse af situationer der fremkalder angst
Hvad er forskellen mellem panikangst og generaliseret angst
Panikangst og generaliseret angstlidelse (GAD) deler nogle symptomer, såsom overdreven bekymring; dog er de to separate, distinkte psykiske lidelser. Lær om disse to almindelige psykiske lidelser og forskellene mellem dem.
| Panikangst: | Generaliseret angstlidelse: |
|---|---|
| Tilbagevendende panikanfald | Overdreven bekymring over dagligdags begivenheder |
| Frygt for at blive sindssyg eller miste kontrollen | Bekymrende tanker, der forstyrrer dagligdagen |
| Følelse af uvirkelighed eller at være adskilt fra sig selv | Irritabilitet |
| Overdreven bekymring om fremtidige anfald | Følelse af tankerne går i stå eller nedsat koncentration |
| Høj puls, åndenød | Søvnproblemer, træthed, muskelspænding |
Generaliseret angst – det kan du selv gøre
Øv dig i at skelne mellem gavnlig og unyttig bekymring
At bekymre sig kan føles som om, vi beskytter os selv, men ofte dræner det bare vores mentale og følelsesmæssige energi uden at give os nogle reelle løsninger. Så det er en god idé at øve sig på at skelne det nyttige fra det unyttige:
Gavnlig bekymring medfører handling. Den fører til planlægning og løsning af virkelige problemer.
Eksempler:
“Hvordan kan jeg forbedre denne præsentation?”
“Hvad trin kan jeg tage for at forberede mig på en jobsamtale?”
Unyttig bekymring drejer sig om uendelige “hvad nu hvis”-scenarier uden konkrete resultat.
Eksempler:
“Hvad hvis jeg aldrig finder et job?”
“Hvad nu hvis denne præsentation går helt galt?”
Det første skridt til at håndtere disse bekymringer er at forstå, at bekymringer opstår inde i os og ikke kommer udefra. Næste skridt er at udfordre vores irrationelle tanker og lære at acceptere livets usikkerheder uden konstant bekymring. Det er her, vi kan begynde at omdirigere vores energi positivt.
Tag vaner til dig, der kan mindske angst
Vi ved, at en sund og afbalanceret livsstil har stor betydning for at holde symptomerne på generel angst i skak. Udover regelmæssig motion og afslapning kan følgende vaner hjælpe med at bekæmpe kronisk angst og bekymring:
- Prioriter god søvn: Tankemylder kan holde os vågne om natten, hvilket vidner om, hvordan angst kan påvirke søvn. Men søvnmangel kan også forværre angst, da vores evne til at håndtere stress bliver dårligere, når vi er trætte. Så Sørg for, at du hviler nok, så du lettere kan bevare din følelsesmæssige balance.
- Begræns koffein: Det kan være en god idé at skære ned på eller helt stoppe med at indtage drikke med koffein, som fx sodavand, kaffe og te. Koffein er et stimulans, der kan fremkalde uro og forværre symptomer på GAD, herunder at forårsage søvnløshed og i visse tilfælde panikanfald.
- Styr uden om alkohol og nikotin: Enkelte drinks kan synes beroligende i øjeblikket, men alkohol forværrer faktisk angstsymptomerne, når den udskilles fra kroppen. Selvom cigaretter kan virke beroligende i øjeblikket, så er nikotin faktisk et stimulerende stof, der øger angstniveauet.
- Spis sundt: Mad forårsager ikke angst, men en sund kost kan hjælpe os med at være mere følelsesmæssigt stabile. Springer vi måltider over, kan vores blodsukker falde, og vi kan blive irritabel og angst. Start dagen med en god morgenmad, og fortsæt med regelmæssige måltider. Spis masser af frugt og grøntsager for at stabilisere blodsukkeret. Undgå for meget raffinerede kulhydrater og sukker; de får blodsukkeret til at stige hurtigt og falde igen, hvilket efterlader os følelsesmæssigt og fysisk udmattede.
Behandling af generaliseret angst
Kognitiv adfærdsterapi
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en form for terapi, der fokuserer på at ændre negative tanker og adfærdsmønstre, der bidrager til angst og andre psykiske problemer. I stedet for at dykke ned i fortiden lægger kognitiv adfærdsterapi vægt på nutiden og fremtiden, og hvordan man kan ændre ens tankeprocesser og handlinger for at opnå bedre trivsel.
Når det kommer til generaliseret angstlidelse (GAD), kan kognitiv adfærdsterapi være særligt effektiv. Terapeuten arbejder sammen med klienten for at identificere og udfordre de negative og skadelige tanker, der driver angst og bekymring. Dette kan indebære at undersøge de automatiske tanker og antagelser, der ligger bag bekymringerne, og lære at se dem i et mere realistisk og balanceret lys.
Medicin
Medicin kan være en midlertidig hjælp i behandlingen af angstlidelser ved at reducere symptomer som angst, rastløshed og søvnbesvær. Visse medicin, såsom benzodiazepiner og antidepressiva, kan hurtigt lindre angst og skabe en følelse af beroligelse. Dette kan være særligt nyttigt, mens terapeutiske metoder som kognitiv adfærdsterapi tager tid at implementere. Det er dog vigtigt at bemærke, at medicin alene ikke løser årsagen til angst, og at langvarig brug kan have uønskede bivirkninger. Derfor bør medicin altid anvendes som en del af en omfattende behandlingsplan, der også inkluderer terapi og livsstilsændringer.
Kropsterapi mod generaliseret angst
Kropsterapi hjælper med at reducere angst symptomer ved at at balancere det autonome nervesystem: Det autonome nervesystem, bestående af det sympatiske og parasympatiske system, regulerer kroppens indre funktioner. Det sympatiske system, kendt som “kæmp eller flygt”, aktiveres når du lider af angst, mens det parasympatiske system fremmer afslapning og restitution. En balance mellem disse systemer er afgørende for at du kan trives godt. Ved at bringe balance mellem de to systemer gennem massage, pulsering og guidet åndedræt, kan kropsterapeuten hjælpe dig med at dæmpe din krops angst-reaktion. Dermed får du en mulighed for at falde til ro i din krop, så du og kropsterapeuten kan arbejde videre med at afdække årsagerne dine mange bekymringer, og sammen udarbejde teknikker til hvordan du kan styre dem.
Du kan læse mere om behandling af angst her
Find en kropsterapeut nær dig her
