ANGST SYMPTOMER

Har du angstsymptomer?

Hvert år rammes over 350.000 danskere af angst, og derfor er der stor sandsynlighed for at du selv eller en du kender, har angst. Men hvilke fysiske symptomer på angst skal man være opmærksom på, hvad er de psykiske symptomer på angst?

Og hvad gør man, hvis man pludselig oplever et angstanfald?

Selv om der procentvis er flere kvinder end mænd, der udvikler angst, er der ingen videre forskel på de angstsymptomer mænd har, og de angstsymptomer kvinder oplever.

Og tal fra psykiatrifonden indikerer, at det er lige så stigmatiserende for mænd som for kvinder at tale om deres angstlidelse, og begge køn derfor skjuler symptomer på angst.

De, som har en angstlidelse, vil muligvis kunne genkende nogle af de angstsymptomer, som medfølger diverse angstformer. Da angst kan variere i omfang og sværhedsgrad, vil nogle af de fysiske symptomer på angst være henholdsvist svagere eller stærkere, alt efter hvor svær ens angstlidelse er.

Samtidig er der også forskel på hvilke psykiske symptomer på angst, man vil opleve, alt efter hvilke angstformer, man lider af.

Typiske tegn på angst

Social angst

Er præget af en følelse af enten anspændthed eller decideret panisk angst, når man er i andres selskab. Ofte forekommer svedture, rystelser og/eller rødmen. Man føler sig anderledes, forkert, og skammer sig over sin frygt for kontakt med andre mennesker.

Panikangst/angstanfald

Pludselig og voldsom angst. Man oplever åndedrætsbesvær, hjertebanken, brystsmerter, kvalme og svimmelhed. Typiske tanker ved et angstanfald kan være frygt for at dø eller frygt for at blive sindssyg.

Agorafobi

Angst for at færdes uden for hjemmet. Kan medfører katastrofetanker om at miste kontrollen eller at besvime i offentligheden.

Generaliseret angst

Man har vedvarende bekymringer og uro i kroppen, farer hurtigt sammen og har søvnproblemer. Bekymrer sig overdrevent over dagligdagsting, forestiller sig ofte negative konsekvenser ved alle de situationer, man ikke har fuldstændig kontrol over.

Enkeltfobi

Angst for bestemte genstande eller situationer; fx frygt for hunde, edderkopper, højder, at flyve. lukkede rum, tandlægebesøg m.m. Mødet med genstanden eller situationen kan medfører de sammen fysiske symptomer på angst, som et regulært angstanfald kan have.

Angst hos børn og unge

Angst – især separationsangst – er en normal del af børns udvikling. Men for nogle børn og unge tager angsten overhånd og bliver altdominerende i barnets liv.

Læs mere om angst hos børn

Angst og depression

Angst og depression er til tider tæt sammenknyttet. I visse tilfælde kan det at have en depression være medvirkende til, at man udvikler angst. Omvendt kan svær angst medfører, at man udvikler en depression.

I tvivl om du har angst? Test dig selv

Hvordan stopper jeg et angstanfald? Step by step

Angstanfald er en af de angstlidelser, som manifesterer sig stærkest i kroppen. Ofte føler man, at anfaldet kommer ud af den blå luft – og derfor er det vigtigt at blive opmærksom på, hvor i kroppen man mærker angstanfaldet først. For når man har en konkret kropslig fornemmelse af, at angstanfaldet er på vej, har man lettere ved at stoppe det.


1. step: Sig stop!

Når man mærker, at angstanfaldet er på vej, skal man op og stå oprejst, så man rent fysisk ikke trækker sig sammen og lukker sig inde. Og så skal man sige højt “Stop, stop, stop!” Dette signalerer til hjernen, at den skal stoppe den tanke, den er i gang med.

2. step: Et dybt suk

På en udånding skal man give et dybt suk. Det at sukke er kroppens signal til hjernen om, at der ikke er fare på færde.

3. step: Smil

Det næste, man skal gøre, er at smile. Smilet har samme effekt som det dybe suk. Det signalerer til hjernen, at man er glad og at alt er godt – og dermed modarbejder smilet angstanfaldet.

4. step: Ændr din kropsholdning

Dernæst skal du strække armene op over hovedet. Hvis du rækker armene i vejret, sker der det samme rent kropsligt, som hvis du havde vundet i lotto. Med denne kropsholdning kan man bevæge sig væk fra angsttankegangen.

Forebyggelse: Lav et trygt anker

Man kan ikke selv bestemme, hvornår et angstanfald dukker op. Og sker det i bussen eller et andet offentligt sted, har man måske ikke lyst til at stå med armene i vejret, mens man højt siger “Stop, stop, stop!”. Da behøver man et trygt anker.

Et trygt anker finder man ved at tænke på en situation eller et sted, som fylder én med tryghed. Det kan være et barndomsminde om ens bedsteforældres have, eller at man sidder hjemme i sofaen og ser tv.

Man skal lukke øjnene og forestille sig, at man befinder sig i haven eller sidder i sofaen. Man skal mærke efter, hvilke følelser der dukker op – det kan være tryghed, nærvær eller kærlighed. Disse følelser skal man forstærke ved at gøre dem levende. Hvad lugter der af? Hvilke lyde er der?

Man skal øve at være ved sit trygge anker ved at gøre billedet til en følelse, derefter forstærke følelsen og vær til stede i den. Dette kan man træne hver morgen og aften, når man fx børster tænder. Når angsten så dukker op, kan man finde sit trygge sted frem. Dermed kan man forebygge, at angstanfaldet kører afsted med én.

Læs mere om Angst


Der er desværre flere og flere børn og unge, som udvikler angst.

De mest almindelig angstlidelser hos børn og unge er separationsangst, social angst, panikangst, generaliseret angst og OCD (tvangshandlinger/tvangstanker).

Fællestrækket ved disse angstlidelser er, at de både har et mærkbart fysisk udtryk og et psykisk udtryk.

Læs mere

Hvor går man hen, når angst ikke længere er en naturlig – og forbipasserende – reaktion på udefrakommende fare?

Når angsten bliver irrationel og medfører ukontrollerbar nervøsitet i hverdagsagtige situationer?

Og når ens liv er domineret af uhensigtsmæssige og negative tanker?

Læs mere

Scroll til toppen