Sorg

Indhold

Sorg sætter sig i kroppen

Hvad er sorg? Hvilke sorgreaktioner er helt naturlige, når man er i et sorgforløb? Og hvordan bearbejder man sorgen, hvis sorgforløbet er kompliceret? Læs med her og bliv klogere.

Sorg sætter sig i kroppen

Sorg opleves forskelligt fra person til person, og sorgreaktionerne kan have forskellige udtryksformer, som enten kan være kropslige, sociale, adfærdsmæssige, psykologiske eller kognitive. Og længden på sorgprocessen varierer ligeledes – alt efter, hvor kompliceret ens sorgforløb er.

Hvad er sorg?

Sorg er en helt naturlig fysisk og psykisk reaktion, du oplever efter at have mistet en person, som har stået dig nær. Sorgen er i de fleste tilfælde en nødvendig del af din helingsproces, for at du kan leve videre uden den person, som du har mistet.

De fleste mennesker har, hvad eksperterne kalder, et naturligt sorgforløb, hvor sorgen udvikler sig over tid, for til sidst at ende i en accept af tabet. I et naturligt sorgforløb kan sorgreaktionerne være stærkest i perioden efter dødsfaldet, hvorefter de langsomt aftager, og man lærer at acceptere og forstå tabet. Det skal dog nævnes, at sorgen aldrig helt forsvinder fuldstændigt – men den bliver i stedet en acceptabel del af ens liv.

Ca. 10-20 procent af voksne udvikler et kompliceret sorgforløb, hvor sorgreaktionerne ikke aftager med tiden. Her har den efterladte person en følelse af at være fastlåst i sorgen, og i visse tilfælde kan denne fastlåsning udvikle sig til depression, PTSD, angst eller fysiske lidelser. Hvis du oplever, at du er i et kompliceret sorgforløb, bør du søge hjælp. Evt. hos en kropsterapeut, som kan hjælpe med dig med at få bearbejdet din sorg.

Hvordan føles sorg i kroppen?

Din sorgproces og dine sorgreaktioner kan have forskellige udtryk. Her følger en liste over de mest almindelige sorgreaktioner:

  • Psykiske sorgreaktioner: Modløshed, ensomhed, savn, chok, fortvivlelse, vrede, skyldfølelse.
  • Fysiske sorgreaktioner: Åndenød, søvnproblemer, ændringer i appetit, anspændthed, træthed, ondt i maven, kvalme.
  • Adfærdsmæssige sorgreaktioner: Let til tårer, problemer med at finde ro, hyperaktivitet, pludselige vredesudbrud, isolerer sig.
  • Tankemæssige sorgreaktioner: Problemer med hukommelsen, koncentrationsbesvær, forvirring, virkelighedsfjern, bekymringer, selvmordstanker, tankemylder.
  • Eksistentielle sorgreaktioner: En overordnet følelse af at være alene, svært ved at finde mening med livet, følelsen af at miste sig selv, at være i en religiøs eller spirituel krise.

Hvordan bearbejder man sorg?

Hos Totum kan vi hjælpe dig med at forløse og bearbejde din sorg. I den kropsterapeutiske behandling tager vi udgangspunkt i sammenhængen mellem krop og psyke, og vi sørger for at skabe et rum, hvor din sorg er okay – og den må gerne komme til udtryk. Med alle dens lyde og fortvivlelse.

Vi vil arbejde med de muskelgrupper, som låser sorgens udtryk fast. Fx vil du sikkert opleve, at dit diafragma er spændt og ufleksibelt, hvilket gør det svært for din krop at få ilt ned til dine lunger. Du har altså svært ved at tage ny luft ind og give slip på den gamle luft. Vi vil derfor ligeledes arbejde med at åbne dit åndedræt og løsne dit diafragma, så sorgen kan være lettere at bearbejde.

Find en behandler nær dig



Totum Kropsterapeuter – hele landet

Artikler

Behandling af sorg

Behandling af sorg – Fortælling fra briksen

Terapiforløb med Totum kropsterapi hos Maria Louise fra Malou CPH. Af Amalie Brohus I foråret 2020 startede jeg til kropsterapi hos Maria – jeg husker ...

Lytter du til din krop, når du er i sorg?

Sorg er noget, vi vil opleve flere gange gennem vores liv. Men når vi oplever sorg, kan vi hurtigt komme til at sætte den til ...