Indhold

Ondt i knæet? Få hjælp hos Totum

Ondt i knæet

Oplever du smerter i knæet, som forværres, når du bevæger dig? Læs om årsager, symptomer og behandling her.

Dine knæ er skabt til bevægelse. Uden dem ville du hverken kunne gå, løbe, danse, bøje dig ned eller bevæge dig frem. Dine knæ er en af din krops vigtigste led. Men de er samtidig også din krops mest sårbare led.

Hvad er ondt i knæet?

At have ondt i knæet dækker over smerter i, under og omkring knæskallen. Smerter, der opstår under og omkring knæskallen, kommer ofte i forbindelse med en fysisk aktivitet – som fx løb, cykling eller når man går op ad trapper.

Knæsmerter kan yderligere skyldes problemer i de muskler, ledbånd og sener, som der ligger omkring knæet, som ligeledes kan være et resultat af skader, slid eller overbelastninger. Det er derfor ikke altid til at sige, om du har ondt i knæet på grund en skade i selve knæet, eller om det skyldes overbelastninger fra et andet sted i kroppen.

Ydermere kan man få ondt i knæet, hvis man lider af en gigtsygdom. Fx kan slidgigt i knæet (knæartrose) giver stærke smerter i selve knæet (selv når man hviler sig), formindsket bevægelighed i knæleddet og hævelser i knæet.

Hvis du har mistanke om, at slidgigt er årsagen til dine knæsmerter, bør du kontakte din egen læge og få det undersøgt.

Hvorfor opstår knæsmerter?

Dine knælede er såkaldte hængselled – ligesom dine albuer. Disse led kan kun bøje og strække sig, i modsætning til skulderleddet som kan rotere. Hvis dit knæled har været udsat for et skævt træk eller vrid, fx i forbindelse med tunge løft eller løbetræning i forkerte løbesko, vil du få ondt i knæet.

Hvis belastningen af knæet finder sted over en længere periode, kan det føre til slidskader. Hvis du fx har smerter på ydersiden af knæet, er der højst sandsynlig tale om et ”løberknæ”, som er et resultat af vedvarende slidtage af knæleddet.

Hvis du har fået knæsmerter på grund af et fald eller et slag, kan det medføre forstrækninger i knæet eller overrivning af ledbåndene. Ved sådanne akutte smerter i knæet skal du opsøge en fysioterapeut eller kiropraktor.

Hvordan kan Totum kropsterapi hjælpe?

Når du kommer til behandling for smerter i knæet hos Totum kropsterapi, vil vi som udgangspunkt danne os et overblik over, hvordan din krop har det:
• Hvordan er tilstanden og bevægeligheden i dit knæ?
• Hvordan er tilstanden i de omkringliggende strukturer, er der fx problemer med et stift ankelled eller spændinger andre steder omkring knæet?
• Hvordan er kroppens øvrige spændingstilstand?

Hvis du har spændinger i baglårets muskler eller på forsiden af låret, kan dette også skabe et skævt træk henover knæleddet, som kan give dig ondt i knæet.

Derfor behandler vi ikke udelukkende dit knæled, når du kommer til behandling hos os for dine knæproblemer. Vi undersøger alle de omkringliggende områder, for hvis disse ikke behandles, vil smerterne i dit knæ vende tilbage.

Find en behandler nær dig

 


Totum Kropsterapeuter – hele landet

Artikler

Uforløst vrede kan give problemer med dine knæ

For meget uforløst vrede kan give dårlige knæ

Hvornår har du sidst lyttet til dine knæ? Sandsynligvis sidste gang, de prøvede at fortælle dig, at de ikke havde det godt. Man skulle tro, ...
Behandling af knæproblemer

Behandling af knæproblemer

Knæproblemer og smerter i knæet forekommer hyppigt blandt både mænd og kvinder, unge og gamle. Smerterne kan skyldes problemer i alle de forskellige muskler, ledbånd, ...